Sura As-Saffat — Vers 126

Ord- og udtryksforklaring:

• "Rabbakum": jeres Herre, den der har skabt jer, opdraget jer og sørger for jer.
• "Ābā'ikum al-awwalīn": jeres tidligere forfædre, dem der levede før jer.

Tolkning af verset:

Dette vers er en del af profeten Elias' (Elijahs) tale til sit folk, hvor han formaner dem til at frygte Allah og advarer dem mod at tilbede afguder. Verset understreger, at Allah alene er Herre over dem og over deres tidligere forfædre. Han er den, der har skabt dem, givet dem liv og sørget for dem – ligesom Han gjorde med deres forfædre før dem. Derfor er Han alene værdig til tilbedelse, og ingen afguder eller andre væsener har nogen ret til at blive tilbedt, da de hverken kan skade eller gavne. At tilbede andre end Allah er en stor uretfærdighed mod Allahs rettigheder og en tilsidesættelse af den logiske slutning, at skaberen og opholderen er den eneste, der fortjener tilbedelse.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• Allah er ikke kun Herre over os, men også over vores forfædre – dette viser, at Hans herredømme er universelt og tidløst, hvilket styrker troen på Ham som den eneste sande Gud.
• Erkendelsen af Allahs omsorg og skabelse fører naturligt til kærlighed og taknemmelighed, hvilket gør tilbedelsen af Ham til en glæde snarere end en byrde.
• Verset opfordrer os til at reflektere over vores egen oprindelse og vores forfædres historie, hvilket øger vores forbindelse til vores tro og vores skaber.
• At afvise afgudsdyrkelse og vende sig mod Allah alene giver sjælen fred og renhed, og det er vejen til sand lykke i denne verden og i det hinsides.