Sura Sad — Vers 35

Ordforklaringer:

• "Ighfir lī": Tilgiv mig, dæk over mine synder og vis mig nåde.
• "Wa hab lī": Og giv mig, skænk mig.
• "Mulkan lā yanbaghī li-ahadin min ba'dī": Et kongedømme/herredømme, som ikke er passende eller tilkommer nogen efter mig.
• "Al-Wahhāb": Den, der giver rigeligt og uophørligt uden at kræve noget til gengæld.

Tolkning af verset:

Profeten Salomon (Sulayman) – fred være med ham – vendte sig ydmygt mod sin Herre efter den prøvelse, han havde gennemgået, og efter at have indset sin fejl. Han bad om to ting: For det første bad han om tilgivelse for sine synder, idet han erkendte sin menneskelige svaghed og sit behov for Guds nåde. For det andet bad han om et særligt kongedømme, som ingen efter ham skulle opnå – et herredømme, der var unikt og enestående for ham som en gave og ære fra Gud. Dette var ikke et udtryk for verdslig begær eller stolthed, men et ønske om at bruge denne magt i Guds tjeneste og til at udbrede retfærdighed. Han afsluttede sin bøn med at anerkende Guds egenskab som "Al-Wahhāb" – Den Gavmilde, der skænker uden grænser, hvilket viser hans dybe tillid til, at Gud alene er kilden til al godhed.

Gud besvarede hans bøn og gav ham det, han bad om, herunder at underlægge sig vinden, så den fløj med hans befaling, hvorhen han ønskede.

Udledte visdomme og formaninger:

1. Betydningen af at vende tilbage til Gud efter fejl: Selv de store profeter begik fejl, men deres styrke lå i at erkende fejlen og straks søge Guds tilgivelse. Dette lærer os, at døren til anger altid er åben, og at ingen er håbløs, uanset hvor stor ens fejl er.
2. Ydmyghed i bøn: Salomon bad ikke om magt for magtens skyld, men bad om noget, der kunne tjene et højere formål. Dette opmuntrer os til at være bevidste om vores intentioner, når vi beder om noget – vi bør søge det, der bringer os tættere på Gud og gavner andre.
3. Guds gavmildhed: At kalde Gud for "Al-Wahhāb" minder os om, at Gud giver os mere, end vi fortjener, og at vi altid kan henvende os til Ham med vores ønsker, uanset hvor store de er.
4. At bruge velsignelser i Guds tjeneste: Når Gud giver os noget, bør vi bruge det til at udbrede godhed og retfærdighed, ligesom Salomon gjorde med sit kongedømme. Dette gør vores liv meningsfuldt og velsignet.