Sura Sad — Vers 36

Ord- og udtryksforklaring:

• "Rukhā'an" (رُخَاءً): Betyder blid, let og føjelig – altså en vind, der er behagelig og ikke voldsom eller ødelæggende.
• "Haythu aṣāba" (حَيْثُ أَصَابَ): Dvs. hvor han ønskede, besluttede eller havde til hensigt at tage hen.

Tolkning af verset:

Efter at profeten Salomon (fred være med ham) havde bedt sin Herre om et enestående kongedømme, som ingen efter ham skulle have magen til, og efter at han havde vist anger og ydmyghed over for Gud, bønhørte Allah hans bøn. Som et svar på hans oprigtige bøn og som en del af den gavmilde gave, underkastede Allah vinden for ham. Vinden fløj efter hans befaling og bar ham, hvorhen han ønskede – blidt og føjeligt, uden at være hård eller ødelæggende, på trods af dens styrke og hurtighed. Den adlød ham fuldstændigt og tog ham til ethvert sted, han besluttede sig for at rejse hen, hvad enten det var øst eller vest. Dette var en konkret manifestation af Guds svar på hans bøn og et tegn på den særlige ære, som Allah gav ham.

Udledte visdomme og frugter:

• Dette vers viser os værdien af oprigtig bøn og anger. Da Salomon vendte tilbage til sin Herre og bad ydmygt, gav Allah ham noget, der overgik alt, hvad man kunne forestille sig – en gave, der ikke blot var materiel, men også åndelig og mirakuløs.
• Det lærer os, at Allah er den Almagtige, som har fuld kontrol over naturen og alt i universet. Han kan underlægge selv de mest mægtige kræfter, som vinden, for sine oprigtige tjenere.
• Verset opmuntrer den troende til at bede om det gode og det store hos Allah, for intet er umuligt for Ham. Samtidig minder det os om, at ydmyghed og tilgivelse er nøglen til Guds gunst og velsignelser.
• Det styrker troen på, at Allah belønner dem, der vender tilbage til Ham med et rent hjerte, og at Hans gaver er uendelige for dem, der søger Ham oprigtigt.