Sura Az-Zumar — Vers 34

Ordforklaringer:

• مَا يَشَاءُونَ – Alt, hvad de ønsker og begærer.
• عِندَ رَبِّهِمْ – I deres Herres nærhed, dvs. i Paradiset.
• جَزَاءُ الْمُحْسِنِينَ – Belønningen for dem, der handler smukt og oprigtigt i deres tilbedelse af Gud og i deres omgang med mennesker.

Tolkning af verset:

For de retfærdige troende, som har frygtet Gud og levet et liv i oprigtighed, er der hos deres Herre alt, hvad de ønsker og higer efter – uanset hvilke former for glæder, fornøjelser og længsler, der måtte være. Dette er ikke en belønning, som de har fortjent ved egne kræfter, men en nåde og gave fra Gud. Det er netop belønningen for dem, der er *muhsinūn* – dem, der dyrker Gud, som om de ser Ham, og som gør godt mod andre uden at forvente noget til gengæld. Deres handlinger er præget af oprigtighed, og deres hensigt er ren. Denne belønning er evig og uforgængelig, i modsætning til jordiske glæder, der er forbigående og blandet med sorg.

Udledte formaninger og visdom:

• Verset viser Guds enorme generøsitet: Han giver de troende, hvad de ønsker, uden begrænsning – en belønning, der overgår alt, hvad et menneske kan forestille sig.
• Det opmuntrer til *ihsān* (smuk handling) – at gøre godt med oprigtighed og perfektion, både i forholdet til Skaberen og i forholdet til Hans skabninger. Dette er nøglen til Guds tilfredshed og Paradisets glæder.
• Verset giver håb og trøst til de troende: Uanset hvilke prøvelser og savn de møder i denne verden, så venter der dem en fuldkommen og evig glæde hos deres Herre.
• Det lærer os, at sand lykke ikke ligger i materielle goder eller kortsigtede nydelser, men i at opnå Guds nærhed og Hans evige belønning – en lykke, der er ren og uden blandinger af sorg eller forfald.