Sura Ghafir — Vers 36

Ord- og udtryksforklaring:

• Ṣarḥ: Et højt, synligt bygningsværk – et tårn eller en imponerende konstruktion, der rager op mod himlen.
• Al-Asbāb: Årsagerne, vejene eller midlerne – her ment som de veje, der fører til himlenes porte.

Tolkning af verset:

Farao sagde hånende og afvisende over for Moses’ kald til at anerkende verdens Herre og underkaste sig Ham: "O Haman, byg mig et højt tårn, så jeg måske kan nå vejene – himlenes porte og det, der fører mig til dem – så jeg selv kan se Moses’ Gud." Han sagde: "Jeg tror sandelig, at Moses lyver i sin påstand om, at vi har en Herre, og at Han er over himlene." Således blev Faraos onde handling pyntet for ham, så han så den som god, og han blev afsporet fra sandhedens vej på grund af den løgn, der var gjort tiltalende for ham. Faraos bedrag og hans plan for at overbevise folket om, at han havde ret, og at Moses tog fejl, var intet andet end tab og undergang – det gav ham hverken gavn i denne verden eller i det hinsides, men førte ham kun til ulykke og fortabelse.

Udledte visdomme og formaninger:

• Dette vers viser os, hvor langt et hovmodigt og stædigt hjerte kan drive et menneske – Farao nåede til den absurde idé at bygge et tårn for at "se" Gud, skønt han ikke engang kunne se sig selv i spejlet af sandheden.
• Det lærer os, at tro ikke opnås gennem stolthed og magt, men gennem ydmyghed og oprigtig søgen efter sandheden.
• Verset advarer os mod at lade vores egne ønsker og forestillinger pynte vores fejl, så vi tror, at vores forkerte handlinger er rigtige – for det er netop dette, der leder til fortabelse.
• Det trøster den troende: Uanset hvor meget magt og list fjenderne af sandheden besidder, så er deres planer dømt til at mislykkes, for Guds hjælp er med de retfærdige.
• Det opfordrer os til at reflektere over, hvordan vi bruger vores ressourcer og evner – om vi bruger dem til at nærme os Gud, eller til at bekæmpe Ham og Hans budbringere, som Farao gjorde.