Sura Az-Zukhruf — Vers 18

Ordforklaringer:

• يُنَشَّأُ: opfostres og opdrages.
• الْحِلْيَةِ: smykker og prydelser (som kvinder typisk bærer).
• الْخِصَامِ: strid, diskussion eller argumentation.
• غَيْرُ مُبِينٍ: som ikke kan udtrykke sig klart eller fremlægge sin sag på en overbevisende måde.

Tolkning af verset:

Dette vers er en del af en guddommelig irettesættelse af de vantro arabere, der hævdede, at englene var Guds døtre. Allah afviser denne påstand ved at påpege det selvmodsigende i deres logik: De tillagde Allah en datter, selvom de selv foragtede det at få en datter. Verset siger: "Tilskriver I Allah et barn, som opfostres blandt smykker og prydelser – det vil sige kvinder – og som i en strid eller diskussion ikke kan fremlægge sin sag klart og overbevisende på grund af sin svaghed?" Med andre ord: Hvordan kan I tillægge den Ophøjede et væsen, som I selv anser for svagt og ude af stand til at forsvare sig i en argumentation? Dette er en skarp kritik af deres urimelige forestilling, hvor de nedvurderede kvinder, men samtidig hævdede, at Allah havde døtre. Verset fremhæver, at dette er en logisk brist og en fornærmelse mod Allahs majestæt.

Pointer og formaninger:

• Verset lærer os at tænke logisk og ikke tillægge Allah egenskaber eller væsener, der strider mod Hans ophøjethed og fuldkommenhed.
• Det viser islams respekt for kvinder ved at påpege, at det var de vantro, der nedværdigede kvinder, mens islam hæver kvindens status og beskytter hendes værdighed.
• Verset opfordrer os til at være bevidste om, hvordan vi omtaler Allah, og til at rense vores tro fra alle former for overtro og urimelige forestillinger.
• Det minder os om, at Allah er hævet over alt, hvad de uretfærdige tilskriver Ham, og at den rene monoteisme (tawhid) er grundlaget for en sund tro og et retskaffent liv.