Sura Az-Zukhruf — Vers 22

Ord- og udtryksforklaring:

• "Ummah" (أمة): Her betyder det en vej, en religion eller en trosretning, som man følger.
• "På deres spor" (على آثارهم): Det vil sige i deres fodspor, efter deres eksempel og i overensstemmelse med deres praksis.
• "Muh'tadun" (مهتدون): De, der mener, at de er på rette vej og følger den sande ledelse.

Tolkning af verset:

Dette vers afslører de vantros undskyldning og deres svage argument, når de blev kaldt til at følge sandheden og forlade deres forfædres afgudsdyrkelse. I stedet for at lytte til fornuft og åbenbaring, vendte de sig bort og sagde: "Vi har fundet vores fædre på en bestemt måde og religion – de dyrkede afguder og fulgte deres egne forfærdres skikke – og vi følger trofast i deres spor. Vi mener, at vi er på rette vej, fordi vi efterligner dem."

De gjorde altså deres forfædres blinde efterligning til et bevis på sandheden, uden at undersøge, om det, deres fædre praktiserede, var rigtigt eller forkert. De hævdede, at deres følgen af deres fædre var en form for ledelse og retledning, selvom deres fædre var vildfarne og uden guddommelig vejledning. Dette er et tomt argument, der ikke har nogen vægt over for fornuft eller åbenbaring, for sandheden er ikke afhængig af, hvad forfædrene gjorde, men af, hvad der er i overensstemmelse med Guds vilje og hans sendebuds budskab.

Udledte visdomme og formaninger fra verset:

1. Blind efterligning er en af de største hindringer for at acceptere sandheden. Mange mennesker afviser sandheden, ikke fordi de har beviser imod den, men fordi de er bundet til deres forfædres skikke og traditioner. Dette vers advarer os mod at følge traditioner uden at undersøge dem med fornuft og åbenbaring.
2. Sandheden er ikke afhængig af flertallet eller af forfædrene. Det, der gør en praksis rigtig, er, at den stemmer overens med Guds åbenbaring og den sunde fornuft – ikke at den er gammel eller udbredt. Derfor opfordrer islam os til at tænke kritisk og søge viden frem for at følge blindt.
3. Islams skønhed ligger i, at den opfordrer til refleksion og fornuft. Den beder os ikke om at tro uden beviser, men opfordrer os til at betragte universet, tænke over skabelsen og følge det, der er sandt og rigtigt, uanset hvad andre gør. Dette gør islam til en religion, der hædrer menneskets intellekt og værdighed.
4. At følge sandheden kræver mod og uafhængighed. En sand troende er ikke bange for at adskille sig fra flertallet, hvis flertallet er på vildspor. Dette vers styrker den troende i at søge Guds tilfredshed frem for menneskers anerkendelse, og det minder os om, at den eneste sande ledelse er Guds vejledning gennem hans åbenbaring.