Sura Qaf — Vers 6

Ord og udtryk i verset:

• Furūj: Sprækker, revner eller åbninger.
• Zayyannāhā: Vi har prydet den (med stjerner).
• Banaynāhā: Vi har bygget den (i fuldkommen harmoni og styrke).

Tolkning af verset:

Spørgsmålet i verset er en indtrængende opfordring til eftertanke og en bebrejdelse af dem, der nægter opstandelsen. De er blevet bedt om at se op mod himlen, som hæver sig over dem, og betragte, hvordan Allah har bygget den uden synlige søjler, fast og velordnet i sin konstruktion. Han har prydet den med stjerner og himmellegemer, der lyser i mørket, og den er fuldstændig fri for sprækker, revner eller ufuldkommenheder. Denne himmel, med dens storslåede harmoni og skønhed, står som et levende bevis på Skaberens magt, som ikke er ude af stand til at genoplive de døde. Den, der har skabt denne enorme himmel uden brist, har bestemt også magten til at bringe menneskene tilbage til live efter døden.

Lærdomme og visdom fra verset:

• Verset lærer os at betragte universet med eftertanke og refleksion, for naturen er fuld af tegn, der fører til tro på Allah og Hans magt.
• Det styrker troen på opstandelsen, for den, der har skabt himlen i denne perfekte form, er i stand til at skabe alt, hvad Han ønsker.
• Det opfordrer til at værdsætte skabelsens skønhed og harmoni, hvilket øger taknemmeligheden over for Skaberen og kærligheden til Ham.
• Verset viser, at tro og fornuft går hånd i hånd; jo mere mennesket reflekterer over skabelsen, desto stærkere bliver dets tro på Allah og Hans løfter.