Sura Qaf — Vers 7

Betydning af ord i verset:

• "Medadnaha" (مَدَدْنَاهَا): Vi har udstrakt og udbredt jorden.
• "Rawasi" (رَوَاسِي): Faste, høje bjerge, der holder jorden stabil.
• "Zawj" (زَوْج): Art eller slags.
• "Bahij" (بَهِيج): Smukt og glædeligt for øjet.

Tolkning af verset:

Allah den Ophøjede nævner her nogle af Sine tegn i skabelsen for at vække menneskets eftertanke. Han siger, at Han har udstrakt jorden og gjort den bred og flad, så den er egnet til beboelse og dyrkning. Han har placeret faste bjerge i den som støttepiller, så den ikke vipper eller ryster med sine beboere. Desuden har Han ladet alle slags planter og træer vokse frem fra jorden, hver med sin smukke form og glædelige udseende, der fryder beskuerens øje og viser Skaberens magt og visdom. Dette vers peger på, at jorden med dens bjerge og planter er et stort bevis på Allahs evne og omsorg for Sine skabninger.

Udledte frugter og formaninger:

• Verset opfordrer os til at betragte naturen omkring os som et tegn på Allahs storhed og perfekte skabelse.
• Det viser Allahs nåde mod mennesket, idet Han har gjort jorden beboelig og stabil og har frembragt alt, hvad vi har brug for af planter og frugter.
• Skønheden i naturen er en gave fra Allah, der skal få os til at takke Ham og forstå, at Han er den eneste sande Skaber, som fortjener tilbedelse.
• At tænke over skabelsen fører til styrket tro og kærlighed til Allah, der har skabt alt dette for vores skyld.