Sura Al-Qamar — Vers 24

Ord og udtryk i verset:

• "أَبَشَرًا": Et menneske af samme slags som os.
• "وَاحِدًا": En enkelt person.
• "ضَلَالٍ": Afvigelse fra sandheden og vildfarelse.
• "سُعُرٍ": Sindssyge eller vanvid (nogle tolker det også som ild og straf).

Tolkning af verset:

Folket Thamud, som var profeten Salihs folk, afviste de advarsler og mirakler, som de fik præsenteret. De sagde i vantro og hån: "Skal vi følge et enkelt menneske af vores egen slags? Vi er en stor gruppe, og han er kun én person. Hvis vi følger ham, vil vi være langt fra sandheden og i vildfarelse, og det vil være som at følge en sindssyg." De afviste profeten Salih, fordi han var et almindeligt menneske som dem selv, og de undrede sig over, hvordan en enkelt person kunne lede dem, mens de var mange. Deres afvisning var baseret på arrogance og stolthed, ikke på logik eller beviser, for de havde allerede set miraklet med kamelen, som var et klart bevis på Salihs sandfærdighed.

Lærdomme og visdom fra verset:

• Mennesker har ofte en tendens til at afvise sandheden, når den kommer fra en person, de anser for almindelig eller ligeværdig med sig selv, uden at vurdere budskabet på dets egen værdi.
• Sandheden måles ikke på afsenderens status eller antal, men på beviserne og indholdet. Profeterne var mennesker, men de blev støttet af Gud med mirakler, som bekræftede deres budskab.
• Verset advarer mod arrogance og hovmod, som får mennesker til at afvise vejledning, selv når den er klar og tydelig.
• Islam opfordrer til ydmyghed og til at lytte til visdom, uanset hvor den kommer fra, og til at følge sandheden, selv hvis den kommer fra en enkelt person.
• At følge sandheden er en ære og en sejr, mens at afvise den fører til fortabelse og fortvivlelse, både i denne verden og i det hinsides.