Sura Al-An'am — Vers 81

Ordforklaringer:

• Sultān: Bevis, argument eller autoritet.
• Al-farīqayn: De to grupper – de troende (monoteisterne) og de vantro (polyteisterne).

Tolkning af verset:

Profeten Abraham (fred være med ham) stiller her et logisk og retorisk spørgsmål til sit folk, der tilbad afguder. Han siger: Hvordan kan jeg frygte jeres afguder, som hverken kan skade eller gavne, mens I ikke frygter Allah, som har skabt jer og skabt de afguder, I dyrker? I har tilskrevet Allah meddelere i tilbedelsen uden noget bevis eller nogen autorisation fra Ham. I har gjort dette uden nogen form for argument eller logisk begrundelse.

Derefter stiller han dem et afgørende spørgsmål: Hvilken af de to grupper har mest ret til tryghed og sikkerhed – de monoteister, der udelukkende tilbeder Allah, eller de polyteister, der tilbeder andre sammen med Ham? Hvis I virkelig ved, hvad der er sandt og rigtigt, så sig mig det. Svaret er selvfølgelig, at de monoteister, der følger profeternes vej, er dem, der fortjener tryghed i denne verden og i det hinsides, mens polyteisterne vil opleve frygt og fortvivlelse.

Udledte visdomme og formaninger:

1. Troen på Allahs enhed (Tawhid) er kilden til ægte tryghed og fred i hjertet, for den troende ved, at kun Allah har magt over alt.
2. Afgudsdyrkelse og polyteisme er baseret på uvidenhed og manglende beviser, mens monoteismen er baseret på fornuft, logik og guddommelig åbenbaring.
3. En ægte troende bør være modig og frygtløs over for alt andet end Allah, for intet kan skade eller gavne uden Hans vilje.
4. Verset opfordrer os til at bruge vores fornuft og logik til at ræsonnere omkring troens sandheder, og det viser, at Islam er en religion, der appellerer til både hjerte og intellekt.
5. Tryghed og sikkerhed – både i denne verden og i det hinsides – opnås kun gennem oprigtig hengivenhed til Allah alene, hvilket er essensen af den islamiske tro.