Sura Al-Mulk — Vers 14

Betydning af ord i verset:

• Al-Latīf: Den Nådige, som kender de fineste og mest skjulte detaljer i alting, og som behandler sine skabninger med mildhed og omsorg.
• Al-Khabīr: Den Alvidende, som kender alt det skjulte og det synlige, og som intet undgår i sin viden.

Tolkning af verset:

Dette vers stiller et retorisk spørgsmål for at vække fornuften og samvittigheden: Ved den, som har skabt alle skabninger, ikke om deres hemmeligheder og det, der er endnu mere skjult end hemmeligheder? Selvfølgelig ved Han det! For Han er den, der har skabt dem, og Han har fuldkommen kendskab til deres indre og ydre forhold. Han er Al-Latīf, som kender de fineste detaljer i sine skabninger, og Al-Khabīr, som intet er skjult for – hverken deres ord, handlinger eller hjerters tanker. Hvordan kan Han, som har skabt mennesket og givet det dets form og væsen, ikke kende dets hemmeligheder? Skaberen kender altid sit værk bedre end nogen anden.

Udledte lærdomme og formaninger fra verset:

• Verset indgyder en dyb følelse af gudsfrygt og bevidsthed om, at Allah altid er vidende om alt, hvad vi gør – både i det skjulte og i det åbne. Dette får den troende til at vogte sine handlinger og sit hjerte.
• Det styrker tilliden til Allah, fordi Han er Al-Latīf, som kender vores svagheder og behov, og som behandler os med nåde og mildhed, selv når vi ikke selv forstår vores situation.
• Verset opfordrer til ydmyghed, fordi mennesket, uanset hvor meget det forsøger at skjule noget, aldrig kan skjule det for sin Skaber. Dette leder den troende til oprigtighed i alle forhold.
• Det minder os om, at Allahs viden omfatter alt – selv det, der er mere skjult end hemmeligheder – hvilket gør bønnen og tilbedelsen meningsfuld, fordi vi ved, at Han hører og ser os altid.