Sura Al-A'raf — Vers 126

Betydning af udvalgte ord i verset:

• تَنقِمُ (tanqimu): at bebrejde, at misbillige, at finde fejl ved.
• أَفْرِغْ (afrigh): at hælde ud over, at give i rigt mål.
• صَبْرًا (sabran): tålmodighed og standhaftighed.
• تَوَفَّنَا (tawaffana): lad os dø, tag vores sjæle.

Tolkning af verset:

Da troldmændene i Faraos hof troede på Moses' mirakler og overgav sig til Allah, truede Farao dem med grusomme straffe. De svarede ham med ro og fasthed: "Vi bebrejder dig ikke for noget, og du har ingen grund til at kritisere os, Farao, ud over at vi har troet på vores Herres tegn og beviser, som kom til os gennem Moses. Hvis troen på sandheden er en synd i dine øjne, så er det vores stolthed og ære." Derefter vendte de sig mod Allah med ydmyg bøn: "Vores Herre, hæld over os en overvældende tålmodighed, så vi kan forblive faste i troen på Dig, og lad os dø som muslimer, der er underkastet Din vilje og følger Din sendebud." Deres udtalelse viser deres oprigtighed, deres ligegyldighed over for Faraos trusler, og deres længsel efter at møde deres Herre i en tilstand af tro og hengivenhed.

Udledte visdomme og frugter fra verset:

• Troens styrke giver den troende en ædel selvtillid, der gør ham i stand til at møde tyranni med mod og ro.
• Den troende søger sin Herre i svære stunder og beder Ham om tålmodighed og standhaftighed, ikke om hævn eller vrede.
• At dø i en tilstand af islam (underkastelse til Allah) er den højeste ære, som en troende kan opnå.
• Verset lærer os, at sand tro ikke er bange for straf eller trusler, men er parat til at ofre alt for Allahs skyld.
• At vende sig til Allah med bøn i kriser er en af de største årsager til sejr og indre fred.