Sura Al-Ma'arij — Vers 12

Ordforklaring:

• صَاحِبَتِهِ: hans hustru/ægtefælle.
• أَخِيهِ: hans bror.

Tolkning af verset:

På Dommedagen, når den vantro ser rædslerne og straffen, vil han ønske at kunne frikøbe sig selv fra Guds straf. Han vil være villig til at ofre alt, hvad han ejer, og alle dem, der står ham nærmest. Dette vers nævner specifikt hans hustru og hans bror som eksempler på dem, han ville være parat til at ofre for at redde sig selv. Verset viser den ekstreme fortvivlelse og frygt, som den syndige vil føle på denne dag, og hvor lidt selv de nærmeste familiemedlemmer betyder for ham i det øjeblik, hvor han kun tænker på sin egen frelse.

Lærdomme og formaninger:

• Verset understreger alvoren af Dommedag og den store straf, som de vantro vil møde, hvilket opfordrer mennesket til at tage troen og de religiøse pligter alvorligt i dette liv.
• Det lærer os, at ingen slægtninge eller kære kan hjælpe os på den dag, og at kun vores tro og gode handlinger kan redde os – derfor bør vi investere i vores forhold til Allah frem for at stole på verdslige bånd.
• Det minder os om Guds nåde, idet Han har givet os muligheden for at angre og handle retskaffent nu, før det er for sent, så vi ikke ender i en situation, hvor vi ville ofre alt for at undslippe straf.