Sura Abasa — Vers 40

Betydning af ord i verset:

• وُجُوهٌ: ansigter.
• يَوْمَئِذٍ: på den dag (Dommedag).
• غَبَرَةٌ: støv og mørke, der dækker ansigtet.

Forklaring af verset:

På Dommedag vil der være ansigter, som er dækket af støv og mørke. Dette er beskrivelsen af de ulykkelige og syndige mennesker, hvis ansigter er formørkede og nedtyngede af ydmygelse og skam. De er dem, der afviste Guds velsignelser, benægtede Hans tegn og begik synder med frækhed og oprør. Deres ansigter bærer spor af ulykke og fortvivlelse, i modsætning til de troendes ansigter, som er strålende og glade på den dag. Dette vers viser kontrasten mellem de retfærdiges og de uretfærdiges tilstand på Dommedag, hvor støvet og mørket på ansigterne afspejler deres indre tilstand af vantro og synd.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• Verset minder os om, at vores handlinger i denne verden vil afspejle sig på vores ansigter og vores skæbne på Dommedag. Det opfordrer os til at søge Guds tilfredshed og undgå synder, så vi ikke ender med formørkede ansigter på den store dag.
• Det styrker troen på Dommedag og retfærdigheden, hvor enhver vil blive belønnet eller straffet efter sine gerninger, hvilket opmuntrer til et liv i lydighed mod Gud og Hans bud.
• Verset lærer os ydmyghed og frygt for Gud, da ingen ved, hvordan deres endelige skæbne vil være, og derfor bør vi altid stræbe efter det gode og bede om Guds nåde og barmhjertighed.