Sura Al-Buruj — Vers 8

Ordforklaring:

• "Ma naqamū": De fandt ikke skyld eller grund til kritik.
• "Naqamū": At bebrejde, kritisere eller misbillige noget.
• "Al-'Azīz": Den Almægtige, som ingen kan overvinde eller modstå.
• "Al-Hamīd": Den Lovpriste, som er værdig til al ros og pris i sine ord, handlinger og egenskaber.

Tolkning af verset:

De vantro, der kastede de troende i ilden, havde ingen anden grund til at forfølge og straffe dem, end at de troede på Allah – den Almægtige, som ingen kan besejre, og den Lovpriste, som fortjener al ære og pris. De troende havde ikke begået nogen forbrydelse eller gjort noget forkert mod deres plageånder. Deres eneste "forseelse" i fjendernes øjne var deres oprigtige tro på Allah alene. De blev brændt i grøfterne, ikke fordi de havde gjort noget ondt, men udelukkende fordi de holdt fast ved deres rene monoteisme og afviste at følge de vantros vej. Dette viser, hvor dybt uretfærdigt og ubegrundet forfølgelsen var – den var udelukkende baseret på troen på Allah, som er Almægtig i sin styrke og Lovprist i alle sine egenskaber og handlinger.

Udledte visdomme og formaninger:

• Troen på Allah er den højeste værdi, som ingen jordisk magt kan tage fra en troende. Selv når de troende blev udsat for de grusomste pinsler, forblev deres tro urokkelig, fordi de vidste, at Allah er den Almægtige, som vil belønne dem for deres tålmodighed.
• Dette vers lærer os, at verdens uretfærdighed og forfølgelse ikke formindsker troens værdi. Tværtimod er det en ære at blive forfulgt for sin tro, ligesom de tidligere generationer af troende blev det.
• Det opmuntrer muslimer til at være standhaftige i deres tro, uanset hvilke prøvelser de møder, og at huske, at Allah ser alt og vil dømme retfærdigt på Dommedagen.
• Verset viser også, at de vantros had mod de troende ofte er ubegrundet og bygger på ren ondskab og arrogance, hvilket burde få enhver retskaffen person til at reflektere over sandheden i islam.
• Endelig minder det os om, at Allah er "Al-'Azīz" – den, hvis magt ingen kan modstå – så den troende bør aldrig frygte skabninger, men kun frygte og håbe på Allah, som er den eneste sande beskytter og hjælper.