Sura At-Tawba — Vers 109

Betydning af udvalgte ord i verset:

• "Assesa" (أَسَّسَ): lagde grundlaget / byggede fundamentet.
• "Taqwa" (تَقْوَىٰ): gudsfrygt, fromhed, og at følge Allahs befalinger og undgå Hans forbud.
• "Ridwan" (رِضْوَانٍ): Allahs tilfredshed og velbehag.
• "Shafa" (شَفَا): kanten eller randen af noget.
• "Juruf" (جُرُفٍ): en skrænt eller skråning, der er undermineret og ved at kollapse.
• "Har" (هَارٍ): nedbrydende, faldende sammen, eller noget der er ved at styrte sammen.

Forklaring af verset:

Allah, den Ophøjede, stiller et retorisk spørgsmål for at vise forskellen mellem to slags mennesker og deres gerninger: Er den, der bygger sit fundament (både i bogstavelig forstand som en moské og i overført betydning som sin tro og sine handlinger) på gudsfrygt over for Allah og på stræben efter Hans tilfredshed – ved at adlyde Hans befalinger og undgå Hans forbud – bedst? Eller er den, der bygger sit fundament på kanten af en skrænt, der er ved at styrte sammen, så det medfører, at han og hans bygning falder ned i Helvedes ild, bedre? Svaret er klart: De to er slet ikke lige. Den første bygning er solid og stærk, og den modstår alle prøvelser, mens den anden bygning er skrøbelig og vaklende, og dens bygherre vil ende i fortabelse. Dette vers blev åbenbaret i forbindelse med dem, der byggede en moské med det formål at skade muslimerne, splitte deres rækker og styrke vantroen – i modsætning til dem, der byggede Quba-moskeen med oprigtig tro og gudsfrygt. Allah leder ikke de uretfærdige, der overskrider Hans grænser og fortsætter i deres ondskab og hykleri, til det, der er deres frelse.

Udledte lærdomme og frugter fra verset:

• Oprigtighed og gudsfrygt er det eneste solide fundament for enhver handling i livet; det, der bygges på dette, er varigt og velsignet, mens det, der bygges på hykleri, ondskab og skade, er dømt til undergang.
• Verset opfordrer den troende til altid at undersøge sine intentioner og formål, før han handler, så hans gerninger er baseret på at søge Allahs tilfredshed og ikke på at skade andre eller skabe splid.
• Det viser, at Allahs hjælp og ledelse er forbeholdt dem, der søger sandheden og handler retfærdigt, mens de uretfærdige og de hyklere er overladt til deres egen fortabelse.
• Verset indeholder en stærk advarsel mod at bruge religionen som et middel til at opnå verdslige mål eller skade andre, for det fører kun til ødelæggelse i begge verdener.