Sura Yunus — Vers 33

Ord- og udtryksforklaring:

• "حَقَّتْ": Blev bekræftet, blev fastgjort og blev uundgåelig.
• "كَلِمَتُ رَبِّكَ": Guds dom, beslutning og forudbestemmelse.
• "فَسَقُوا": De, der forlod lydigheden mod Gud, fortsatte i ulydighed og genstridighed mod sandheden.

Tolkning af verset:

Ligesom disse afgudsdyrkere fortsatte i deres vantro og stædigt afviste sandheden, således er din Herres dom og beslutning blevet bekræftet og fastgjort – O Muhammad – over dem, der forlod lydigheden mod deres Herre og begik ulydighed ved at fortsætte i deres vantro og afvisning af enhedsbekendelsen (Tawhid) og profetiet. Dommen er, at de ikke vil tro, hverken på Guds enhed eller på Hans profets budskab, og de vil ikke følge Hans vejledning. Dette er en guddommelig forudbestemmelse, der er blevet uundgåelig for dem på grund af deres eget valg af vantro og deres vedholdenhed i at afvise sandheden efter at den blev klar for dem.

Udledte visdomme og formaninger:

1. Guds dom og forudbestemmelse er uundgåelig og retfærdig – den rammer dem, der med vilje og genstridighed afviser sandheden, som en konsekvens af deres egne handlinger.
2. At synde og fortsætte i ulydighed fører til hjertets forhærdelse, hvilket til sidst gør troen umulig for sjælen – derfor skal man skynde sig mod omvendelse, før det er for sent.
3. Verset advarer mod stolthed og arrogance over for sandheden, for dette er vejen til evig fortabelse, mens ydmyghed og underkastelse over for Gud er vejen til frelse.
4. Det understreger vigtigheden af at følge profeten Muhammeds (fred være med ham) vejledning og budskab, for afvisning af den er årsag til Guds vrede og dom.
5. Guds retfærdighed kræver, at de, der fik sandheden præsenteret klart og alligevel valgte at afvise den, får deres skæbne beseglet – dette viser Guds visdom og retfærdighed i Hans skabelse.