Sura Hud — Vers 103

Ordforklaringer:

• آيَةً: Et tegn, en lærepenge eller et bevis.
• خَافَ: At frygte, at være bange for.
• مَّجْمُوعٌ لَّهُ النَّاسُ: En dag, hvor alle mennesker samles for ham.
• مَّشْهُودٌ: Et vidnet dag, som alle skabninger er til stede ved og overværer.

Tolkning af verset:

I den straf, som Vi lod ramme de tidligere uretfærdige folk – som dem, Vi har nævnt i de foregående vers – ligger der et tydeligt tegn og en alvorlig formaning for enhver, der frygter Guds straf i det hinsides. Den dag, som de advares om, er Dommedagen, hvor alle mennesker fra første til sidste generation samles for at blive holdt ansvarlige for deres gerninger. Det er en dag, som alle skabninger vil overvære, og hvor intet er skjult for Gud. Den dag er både frygtindgydende og retfærdig, og den tjener som en påmindelse om, at intet i denne verden er evigt, og at den endelige afregning er uundgåelig.

Udledte lærdomme og formaninger:

Dette vers lærer os, at Guds straf mod tidligere folk ikke blot var en historisk begivenhed, men en evig lektie for dem, der har et vågent hjerte. Det opfordrer os til at frygte det hinsides med en frygt, der fører til handling – ikke en frygt, der lammer, men en frygt, der motiverer os til at gøre godt og undgå det onde. Verset minder os om, at Dommedagen er en realitet, hvor alle mennesker samles i retfærdighed, og at ingen uret vil forblive skjult. Denne bevidsthed giver den troende et formål i livet: at leve med ansvarlighed, retfærdighed og håb om Guds nåde. Det styrker også troen på, at Gud aldrig lader noget gå tabt – hverken godt eller ondt – og at den endelige sejr tilhører dem, der frygter Ham og handler i overensstemmelse med Hans vilje.