Sura Hud — Vers 40

Ord- og udtryksforklaring:

• "التَّنُّور": ovnen, hvor brød bages. Her refereres der til et tegn fra Gud, hvor vandet sprang frem fra denne ovn som et signal om, at straffen var begyndt.
• "زَوْجَيْنِ اثْنَيْنِ": to af hver slags – altså et par bestående af en han og en hun.
• "سَبَقَ عَلَيْهِ الْقَوْلُ": dem, som Guds dom om ødelæggelse allerede var faldet over – det vil sige dem, der havde afvist troen og derfor var bestemt til at omkomme.

Tolkning af verset:

Da Noa (fred være med ham) havde bygget skibet, som Gud havde befalet ham, og tiden for Guds straf over hans folk nærmede sig, kom Guds befaling, og vandet begyndte at springe frem fra ovnen – et tydeligt tegn på, at oversvømmelsen var i gang. Gud sagde da til Noa: Tag med dig i skibet et par af hver dyreart – en han og en hun – så dyrene kan bevares og formere sig efter oversvømmelsen. Tag også din familie med, undtagen dem, som Guds dom allerede var faldet over, fordi de havde afvist troen – heriblandt hans søn og hans hustru, som ikke troede. Tag desuden dem med, som troede på dig fra dit folk. Men der var kun få, der troede sammen med ham, på trods af at han havde kaldt sit folk til tro i lang tid. Disse få var blandt andet hans tre sønner – Sam, Ham og Jafet – samt deres hustruer og nogle få andre troende.

Udledte visdomme og formaninger:

• Dette vers viser Guds nåde og barmhjertighed mod de troende, idet Han reddede dem fra ødelæggelsen og gav dem midlerne til at overleve.
• Det lærer os, at troen er årsagen til frelse, og at selv få troende kan være vidner til Guds hjælp, når de står fast på deres tro.
• Verset minder os om, at Guds love og løfter altid går i opfyldelse – både truslen mod de vantro og løftet om hjælp til de retfærdige.
• Det opfordrer os til at adlyde Guds befalinger uden tøven, selv når vi ikke ser det fulde billede, for Noa adlød straks, da Gud befalede ham at tage dyrene og de troende med.
• Endelig viser det, at familieforhold ikke gavner på dommens dag, hvis troen mangler – det er troen og de gode gerninger, der er afgørende for frelse.