Sura Hud — Vers 90

Ordforklaringer:

• "وَاسْتَغْفِرُوا": Bed om tilgivelse for jeres synder.
• "ثُمَّ تُوبُوا إِلَيْهِ": Vend tilbage til Allah i oprigtig anger og beslutning om at forlade synden.
• "وَدُودٌ": Den, der elsker Sine tjenere og er elsket af dem; en af Allahs smukke navne, der udtrykker Hans kærlighed og nåde.

Tolkning af verset:

Allah befaler Sine tjenere at søge Hans tilgivelse for de synder, de har begået, og derefter vende tilbage til Ham i oprigtig anger – ikke blot med ord, men med en fast beslutning om at forlade synden og fortsætte i lydighed mod Ham. Dette er en opfordring til at forlade den vantro og de synder, som folket (profeten Shu'aybs folk) levede i, og i stedet søge Allahs nåde. Derefter begrunder Allah denne befaling med en opmuntrende beskrivelse af Sig Selv: "Min Herre er Barmhjertig og Kærlig" – dvs. Han er rig på barmhjertighed over for dem, der angrer, og Han elsker Sine oprigtige tjenere, der vender tilbage til Ham. Hans barmhjertighed og kærlighed indebærer, at Han accepterer angeren, tilgiver synder og belønner med godhed. Verset bekræfter Allahs egenskaber af barmhjertighed og kærlighed på en måde, der passer til Hans ophøjede væsen, uden sammenligning med skabninger.

Udledte lærdomme og formaninger:

• Dette vers viser Allahs store nåde og kærlighed til Sine tjenere, idet Han åbner døren til tilgivelse og anger for dem, uanset hvor store deres synder er.
• Det opmuntrer den troende til aldrig at fortvivle over Allahs barmhjertighed, men altid at vende tilbage til Ham med oprigtig anger, for Han accepterer den og elsker den angrende.
• Det lærer os, at sand anger ikke kun er en verbal erklæring, men en oprigtig handling, der kombinerer søgen om tilgivelse med en fast beslutning om at ændre adfærd.
• Verset bekræfter vigtigheden af at kombinere håb og frygt: håb til Allahs barmhjertighed og kærlighed, og frygt for konsekvenserne af at fortsætte i synd.
• Det minder os om, at Allahs kærlighed til Sine tjenere er en af de største motivationer for lydighed og tilbedelse, hvilket gør forholdet mellem den troende og hans Herre til et forhold præget af kærlighed og hengivenhed, ikke kun frygt og straf.