Sura Yusuf — Vers 68

Ordforklaringer:

• "مِنْ حَيْثُ": fra de steder/indgange.
• "يُغْنِي": at kunne afværge eller gavne.
• "حَاجَةً فِي نَفْسِ يَعْقُوبَ قَضَاهَا": et ønske eller en bekymring i Jakobs sind, som han fik opfyldt.

Tolkning af verset:

Da brødrene (Josefs brødre) gik ind i Egypten gennem de forskellige porte, som deres fader Jakob havde befalet dem, kunne denne handling ikke afværge noget af Guds skæbne eller forhindre det, der var bestemt for dem. Det var ikke en beskyttelse mod Guds vilje, men snarere et udtryk for faderens kærlige omsorg og hans ønske om at beskytte dem mod det onde øje eller skade, som han frygtede for dem. Jakob vidste, at intet kunne ændre Guds beslutning, men han fulgte de naturlige årsager, som er en del af Guds skabelse. Han var en mand med dyb viden om religionen og Guds enhed, som Gud havde lært ham gennem åbenbaring og inspiration. Han forstod, at mennesket skal tage forholdsregler, men samtidig stole fuldstændigt på Gud. De fleste mennesker forstår imidlertid ikke denne visdom eller kender til Guds dybe planer og de skjulte sandheder bag begivenhederne, som Jakob kendte.

Lærdomme og budskaber:

Dette vers lærer os, at troen på skæbnen ikke betyder at opgive at tage forholdsregler. Tværtimod opfordrer islam til at handle klogt og bruge de midler, der er til rådighed, samtidig med at man overgiver sig til Guds vilje. Det viser også, at en forælders kærlighed og omsorg for sine børn er en velsignet handling, der belønnes af Gud. Desuden understreger verset, at sand viden kommer fra Gud, og at den, der søger oprigtigt, vil få indsigt i livets hemmeligheder og Guds visdom. Dette opmuntrer os til at stræbe efter viden og forståelse, samtidig med at vi ydmygt anerkender, at Guds viden er uendelig, og at menneskets forstand er begrænset.