Sura Yusuf — Vers 96

Ordforklaringer:

• "Al-Bashir" (البشير): Den, der bringer glædelige nyheder – her en budbringer fra Josef.
• "Alqahu" (ألقاه): Han kastede det – dvs. Josefs skjorte.
• "Fa-rtadda basiran" (فارتد بصيرًا): Han vendte tilbage til at kunne se – dvs. hans syn blev genoprettet.

Tolkning af verset:

Da den glædesbringende budbringer ankom til Jakob, kastede han Josefs skjorte over Jakobs ansigt – og straks vendte Jakobs syn tilbage, så han kunne se igen efter al den sorg og gråd, der havde svækket hans øjne. I samme øjeblik, fyldt med glæde og taknemmelighed, vendte Jakob sig mod sine sønner og sagde: "Sagde jeg ikke til jer, at jeg ved fra Allah, hvad I ikke ved?" – Han mente dermed, at han vidste om Allahs nåde, omsorg og visdom, at Josef stadig var i live, og at Allah ville samle dem igen, selvom sønnerne havde tvivlet og troet, at Josef var død for evigt.

Udledte visdomme og formaninger:

• Dette vers lærer os, at Allahs nåde og hjælp altid er nær, selv når håbet synes helt ude. Ingen situation er håbløs, så længe man vender sig til Allah med tillid og tålmodighed.
• Det viser styrken i en sand troendes vished – Jakob vidste noget om Allahs omsorg, som andre ikke fattede, fordi hans hjerte var forbundet med Allah gennem lang tålmodighed og oprigtig tro.
• Verset opmuntrer os til aldrig at opgive håbet om Allahs barmhjertighed, uanset hvor svære prøvelserne er, og til at huske, at Allahs plan altid er bedre end vores egen forståelse.
• Det minder os også om værdien af at dele glædelige nyheder og om, at glæde og tro kan helbrede selv de dybeste sår – både fysiske og følelsesmæssige – når de knyttes til Allahs vilje.