Sura Ibrahim — Vers 8

Ord og betydninger:

• "Takfuru" – at I er utro, dvs. at I fornægter Allah og ikke tror på Ham.
• "Ghanī" – Den Selvforsynende, Den Rige, som ikke har behov for noget eller nogen.
• "Ḥamīd" – Den Prisværdige, som fortjener al lovprisning og tak under alle omstændigheder.

Tolkning af verset:

Profeten Moses (fred være med ham) sagde til sit folk, da de viste modvilje og hovmod: "Hvis I er utro – I selv og alle mennesker på jorden tilsammen – så skader I ikke Allah det mindste. Jeres vantro skader kun jer selv, for Allah er rig på Sig Selv og har intet behov for jeres tro eller jeres gerninger. Han er ikke afhængig af nogen, hverken af de troendes lydighed eller af de vantros ulydighed. Hans væsen er fuldkomment, og Han er den Prisværdige, som fortjener al lovprisning og tak, uanset om menneskene tror eller ej. Ja, selv hvis alle skabninger – både mennesker og jinn – vendte sig bort fra Ham, ville det hverken formindske Hans herredømme eller påvirke Hans majestæt. Hans rigdom og prisværdighed er evige og uafhængige af skabningernes handlinger."

Udledte visdomme og formaninger:

• Allah er fuldstændig selvforsynende og har intet behov for vores tilbedelse; det er os, der har brug for Ham. Vores tro er en gave til os selv, ikke en tjeneste for Allah.
• Vantro og ulydighed skader ikke Allah, men skader udelukkende mennesket selv – både i denne verden og i det hinsides.
• Allah er altid prisværdig, uanset omstændighederne. Selv når mennesker er utaknemmelige, forbliver Han den, som fortjener al tak og lovprisning.
• Dette vers opmuntrer den troende til at være ydmyg og taknemmelig, fordi troen er en nåde fra Allah, som vi bør værne om og være glade for – ikke noget vi gør Allah en tjeneste med.
• Det giver også håb og trøst: Uanset hvor mange der vender sig bort fra sandheden, så svækkes Allahs religion ikke, og Hans sag er ikke afhængig af menneskers opbakning.