Sura An-Nahl — Vers 124

Ord og vendinger i verset:

• السَّبْت (As-Sabt): Lørdagen, som blev gjort til en helligdag for jøderne.
• جُعِلَ (Ju'ila): Gjort til en pligt eller pålagt.
• اخْتَلَفُوا فِيهِ (Ikhtalafu fihi): De, som var uenige om den (dvs. om fredagen eller lørdagen skulle være helligdagen).

Tolkning af verset:

Ærbødigheden for lørdagen – hvor man afsætter tid til tilbedelse og afholder sig fra verdslige gøremål – blev kun pålagt jøderne, fordi de var uenige med deres profet om, hvilken dag der skulle være den hellige dag. De blev oprindeligt pålagt at ære fredagen, men de afveg fra dette og valgte lørdagen i stedet. Dette var en særlig byrde for dem, som en konsekvens af deres uenighed og afvigelse fra den oprindelige befaling.

Derefter henvender Allah sig til profeten (fred og velsignelser være med ham) og forsikrer ham om, at Allah helt sikkert vil dømme mellem jøderne og de andre, der var uenige om dette spørgsmål, på Dommedagen. Han vil afgøre deres tvist med fuld retfærdighed og belønne eller straffe hver part efter, hvad de fortjener for deres handlinger og deres uenighed om sandheden.

Lærdomme og visdom fra verset:

• At ulydighed og afvigelse fra Guds befalinger kan føre til, at der pålægges byrder og vanskeligheder, som ikke var ment som en oprindelig pligt.
• At Allahs dom på Dommedagen er den endelige og fuldkomne afgørelse på alle tvister, som mennesker har haft i denne verden.
• At vi som muslimer skal være taknemmelige for den lette og fleksible lovgivning, som Allah har givet os, og som ikke pålægger os unødvendige byrder.
• At uenighed om religiøse spørgsmål ikke bør føre til fjendskab, men at vi overlader den endelige dom til Allah, som kender sandheden i alle forhold.