Sura An-Nahl — Vers 4

Ordforklaring:

• نُطْفَةٍ: En dråbe svag og ubetydelig sædvæske.
• خَصِيمٌ: En, der er stærk i skænderi og diskussion.
• مُبِينٌ: Tydelig og åbenlys i sin strid.

Tolkning af verset:

Allah, den Ophøjede, skabte mennesket fra en ringe og svag dråbe sæd, som ikke har nogen værdi i sig selv. Han lod det udvikle sig trin for trin, indtil det blev et stærkt og velformet menneske. På trods af denne ydmyge begyndelse, vender mennesket sig bort og bliver hovmodigt, så det bliver en tydelig og stædig modstander, der skændes med sin Herre og benægter Hans magt. Det når endda til at spørge: "Hvem kan give knoglerne liv, når de er smuldret til støv?" – og det glemmer, at Ham, der skabte det fra ingenting, også er i stand til at genoplive det efter døden. Mennesket bruger sin argumentation til at bekæmpe sandheden med falskhed, og dets strid bliver åbenlys og tydelig for enhver.

Udledte visdomme og formaninger:

• At tænke over menneskets skabelse fra en ubetydelig dråbe fører til ydmyghed over for Allah og erkendelse af Hans uendelige magt.
• At mennesket, på trods af sin svage oprindelse, bliver hovmodigt og skændes med sin Herre, viser, hvor let mennesket glemmer sin sande position og sin Skabers velgørenhed.
• Verset opfordrer os til at bruge vores fornuft og logik til at anerkende sandheden i stedet for at bruge den til at bekæmpe den – for den, der skabte os fra intet, er bestemt i stand til at bringe os tilbage igen.
• At huske vores ydmyge begyndelse beskytter os mod arrogance og indgyder os taknemmelighed over for Allah for alle Hans gaver.