Sura An-Nahl — Vers 42

Betydning af centrale ord:

• *Sabaru* (صبروا): De udholdt tålmodigt – både over for Guds befalinger, forbud og smertelige skæbneafgørelser.
• *Yatawakkalūn* (يتوكلون): De lægger deres fulde lid og tillid til Gud alene i alle deres anliggender.

Tolkning af verset:

Dette vers beskriver de troende, som udvandrede for Guds sag – de er dem, der udholdt tålmodigt. Deres tålmodighed omfattede flere aspekter: De holdt ud over for deres folks fjendtlighed og forfølgelse, de udholdt adskillelsen fra deres familier og hjemland, og de forblev standhaftige i lydighed mod Guds befalinger og afholdenhed fra Hans forbud. De accepterede også Guds smertelige skæbneafgørelser med tålmodighed.

Derudover er de kendetegnet ved, at de alene lægger deres lid til deres Herre. De overlader alle deres anliggender til Ham og søger ikke hjælp eller støtte hos andre end Ham. Denne kombination af tålmodighed og tillid til Gud er årsagen til, at de opnår den store og ærefulde belønning, som Gud har forberedt for dem – både i denne verden og i det hinsides.

Udledte visdomme og frugter:

• Tålmodighed og tillid til Gud er to uadskillelige dyder, som sammen fører til Guds hjælp og sejr.
• At udvandre for Guds sag og ofre hjem og familie kræver stærk tro og oprigtig hengivenhed – og Gud belønner dette med en ophøjet status.
• Den troende skal i alle livets forhold – både i medgang og modgang – forlade sig på Gud alene, for Han er den eneste, der fortjener fuld tillid.
• Verset opmuntrer muslimer til at møde prøvelser med tålmodighed og til at have tillid til, at Gud aldrig lader de troendes indsats gå tabt.