Sura Al-Isra — Vers 39

Ordforklaringer:

• "Mælūman": En, der bebrejdes og dadles – både af sig selv og af andre.
• "Madḥūran": En, der er forvist og drevet bort fra al godhed og nåde.

Tolkning af verset:

Det, der er blevet nævnt tidligere i denne surah af ophøjede forskrifter og ædle leveregler – påbud om gode handlinger og forbud mod lave karaktertræk – er en del af den visdom, som din Herre har åbenbaret for dig, o profet. Denne visdom er kendetegnet ved fuldkommenhed og præcision, idet den styrer mennesket mod det, der gavner det i denne verden og i det hinsides.

Derefter advarer Allah mennesket med en alvorlig formaning: Du må ikke sætte nogen anden gud ved siden af Allah i din tilbedelse. Hvis du gør det, vil du på dommedagen blive kastet i Helvedes ild, hvor du vil blive bebrejdet – din egen sjæl vil dadle dig, og andre vil også dadle dig – og du vil være forvist og drevet bort fra al godhed, uden nogen vej til frelse eller barmhjertighed.

Udledte visdomme og formaninger:

• Dette vers viser, at Allahs åbenbaring er en kilde til visdom, der omfatter både det, der forbedrer menneskets forhold til sin Skaber, og det, der forbedrer dets forhold til andre mennesker.
• Verset understreger islams rene monoteisme (tawḥīd), som er grundpillen i hele religionen – og at afvigelse fra denne grundpille fører til fortabelse.
• Advarslen om at blive "bebrejdet" og "forvist" i Helvede tjener som en stærk motivation for mennesket til at reflektere over sine handlinger og vende tilbage til Allah i oprigtig tilbedelse, før det er for sent.
• Verset opmuntrer den troende til at holde fast ved Allahs vejledning, for den er den eneste vej til fred i hjertet og succes i det hinsides – og den beskytter mod selvfordømmelse og fortvivlelse på dommedagen.