Sura Al-Kahf — Vers 109

Ord og udtryk i verset:

• "Midadan": Blæk, som man skriver med.
• "Kalimat": Guds ord, som omfatter Hans visdom, Hans løfter til de troende, Hans trusler mod de vantro og Hans viden om alt.
• "Nafida": Ophørte og blev opbrugt.
• "Madadan": En forøgelse og forstærkning – altså at man tilføjer mere af samme slags.

Tolkning af verset:

Opmuntre dem, der undrer sig over Guds visdom og Hans skaberværk, og sig til dem: Selv hvis hele havet var blæk, og alle træer var penne til at skrive Guds ord ned, så ville havet blive opbrugt og tømt, før Guds ord fik en ende. Og selv hvis Vi tilføjede endnu et hav af samme størrelse som blæk, ville det også blive opbrugt, mens Guds ord stadig ikke ville være opbrugt. Dette vers bekræfter, at Gud – ophøjet være Han – har tale som en sand egenskab, der passer til Hans majestæt og fuldkommenhed. Hans ord er uendelige, fordi de udspringer af Hans uendelige viden og visdom, og Hans skaberværk er et vidnesbyrd om Hans uudtømmelige magt. Når Gud siger til noget: "Bliv", så bliver det, og derfor er Hans ord uden grænser.

Lærdomme og budskaber fra verset:

1. Guds storhed og uendelige viden: Verset lærer os, at Guds ord og Hans viden er uendelige, hvilket fylder hjertet med ærefrygt og ydmyghed over for Ham.
2. Opmuntring til at søge viden: Når Guds ord er uendelige, så er der altid mere at lære og forstå fra Hans åbenbaring og Hans skaberværk. Dette motiverer den troende til konstant at søge viden og refleksion.
3. Tillid til Guds løfter: Da Guds ord omfatter Hans løfter til de troende, så er disse løfter sikre og uforanderlige, hvilket giver den troende tryghed og håb.
4. Ydmyghed over for skaberværket: Når selv havene ikke kan rumme Guds ord, så indser mennesket sin egen lillehed og Guds uendelige magt, hvilket leder til oprigtig tilbedelse og hengivelse.
5. Kærlighed til Koranen: Koranen er en del af Guds ord, og dens dybde og rigdom er uudtømmelig. Dette gør den til en kilde, som den troende aldrig bliver træt af at læse og forstå.