Sura Al-Baqara — Vers 169

Ordbetydninger:

• As-sū’ (السوء): Synd og ondskab, der volder skade og fortrydelse.
• Al-fahshā’ (الفحشاء): De mest afskyelige og grove synder, som overskrider alle grænser.
• At-taqūlū ʿalā Allāh mā lā taʿlamūn (أن تقولوا على الله ما لا تعلمون): At sige ting om Gud uden viden, fx at påstå, at noget er tilladt eller forbudt uden belæg fra åbenbaringen.

Tolkning af verset:

Dette vers fortsætter beskrivelsen af Satans indflydelse på mennesket. Efter at have advaret mod at følge Satans fodspor, forklares det her, hvad Satan faktisk befaler: Han pålægger jer kun det, der er ondt og skadeligt – alle former for synder, der bringer sorg og fortrydelse i dette liv og det næste. Dernæst befaler han de groveste og mest modbydelige handlinger, som menneskets natur frastøder, og som overskrider alle moralske grænser. Og endelig befaler han jer at sige ting om Gud uden viden – at opfinde løgne om Ham, som fx at erklære noget for forbudt eller tilladt uden belæg fra Guds åbenbaring eller Hans profeters lære. Dette er den farligste af Satans befalinger, fordi den forvrænger religionen og fører mennesker vild fra den rette vej, mens de tror, at de handler i Guds navn.

Udledte visdomme og formaninger:

• Satans formål er aldrig at lede mennesket til det gode; hans befalinger er altid præget af ondskab, ekstrem synd og løgne om Gud.
• At sige ting om Gud uden viden er en af de største synder, fordi det åbner døren til forfalskning af religionen og vildledning af folk.
• Den troende bør være varsom med at udtale sig om religiøse spørgsmål uden sikker viden fra Koranen og den autentiske profetiske tradition.
• Dette vers lærer os at stole på Guds åbenbaring som den eneste kilde til viden om tilladt og forbudt, og at afvise alle former for overtro og grundløse påstande.
• At kende Satans metoder hjælper den troende til at undgå hans fælder og søge beskyttelse hos Gud mod hans ondskab.