Sura Al-Baqara — Vers 65

Ordforklaringer:

• "اعْتَدَوْا": overskred grænsen og overtrådte Guds forbud.
• "فِي السَّبْتِ": på sabbatten (lørdagen), som var hellig for jøderne, og hvor jagt og fiskeri var forbudt for dem.
• "قِرَدَةً": aber (flertal af abe).
• "خَاسِئِينَ": forviste, fornedrede og ydmygede, langt borte fra al nåde.

Tolkning af verset:

O I jøder! I kender allerede historien om dem blandt jeres forfædre, som overtrådte Guds grænser på sabbatten. De blev forbudt at fiske på lørdagen, men de brugte list og undskyldninger: De satte net og gravede damme ud før lørdagen, og trak så fiskene op om søndagen – en snedig måde at omgå Guds forbud på, selvom de vidste, at det var forbudt. Da de gjorde dette, forvandlede Gud dem til aber, forviste og fornedrede, som et straffende og skræmmende eksempel for dem, der var til stede, og for eftertiden. Denne forvandling var ikke en fysisk sygdom, men en reel forandring af deres skikkelse og natur, som et tegn på Guds vrede over deres hån mod Hans bud.

Lærdomme og formaninger fra verset:

• At omgå Guds love med list og undskyldninger er en alvorlig synd, som Gud hader, og som kan føre til en frygtelig straf.
• At overtræde Guds grænser – uanset hvor lille eller stor overtrædelsen synes – er en form for hovmod og manglende respekt for Gud, som ikke forbliver ustraffet.
• At Gud er alvorlig i Sine advarsler, og at Hans straf kan komme pludseligt og på en måde, ingen kan forestille sig.
• At denne historie er en advarsel til alle generationer om at adlyde Gud oprigtigt og ikke forsøge at finde smuthuller i religionen, for Guds viden omfatter alle handlinger og hensigter.
• At troen på Gud og Hans profeter kræver fuldstændig underkastelse og ærlig lydighed, ikke kun ydre overholdelse af reglerne, mens hjertet søger at omgå dem.