Sura Al-Anbiya — Vers 47

Ord og udtryk i verset:

• Al-Mawāzīn: Vægte (flertal af mīzān), som bruges til at veje menneskers handlinger.
• Al-Qisṭ: Retfærdighed og fuldkommen retfærdig afvejning.
• Mithqāl: Vægt eller mængde.
• Ḥabbah min khardal: Et sennepskorn, som er et billede på noget yderst lille og ubetydeligt.
• Ḥāsibīn: Dem, der gør regnskab og opgør alt.

Forklaring af verset:

På dommedagen opstiller Allah retfærdighedens vægte for at veje alle menneskers handlinger. Ingen sjæl vil blive behandlet uretfærdigt, hverken ved at få fratrukket noget fra sine gode gerninger eller ved at få tillagt noget til sine dårlige gerninger. Selv hvis en handling er så lille som et sennepskorn – uanset om det er godt eller ondt – vil Allah bringe den frem og tage den med i regnskabet. Intet er for lille eller ubetydeligt for Allahs fuldkomne retfærdighed. Allah er tilstrækkelig som den, der opgør og aflægger regnskab for alle sine tjeneres handlinger, og Han glemmer intet, uanset hvor ubetydeligt det måtte være.

Visdom og lærdomme fra verset:

• Verset indgyder håb hos den troende, fordi selv den mindste gode handling ikke går tabt, men vil blive belønnet fuldt ud af Allahs retfærdighed.
• Verset virker også som en advarsel mod synd, fordi selv den mindste dårlige handling vil blive fremlagt og vejet på dommedagen.
• Det viser Allahs fuldkomne retfærdighed, som er hævet over enhver form for uretfærdighed eller forsømmelse.
• Det opmuntrer muslimen til aldrig at undervurdere selv små gode gerninger, for intet er for lille for Allah, og Han belønner selv den mindste indsats.
• Det styrker troen på, at Allahs vidende og regnskab omfatter alt, hvilket giver tryghed i hjertet og får mennesket til at handle med oprigtighed og ansvarsfølelse.