Sura Al-Hajj — Vers 56

Ord- og udtryksforklaring:

• الْمُلْكُ: Herredømmet og den absolutte magt.
• يَوْمَئِذٍ: På den dag, dvs. på Dommedag.
• يَحْكُمُ بَيْنَهُمْ: Han afgør sagen mellem dem med retfærdighed.
• جَنَّاتِ النَّعِيمِ: Paradisets haver, som er fyldt med varig lyksalighed og glæde.

Tolkning af verset:

På Dommedag – den dag, hvor al tvivl forsvinder, og alting bliver klart – tilhører al magt og herredømme udelukkende Allah. Ingen deler magten med Ham, og ingen kan modsætte sig Hans afgørelse. Han vil dømme mellem de troende og de vantro med fuldkommen retfærdighed. De, der troede på Allah og Hans sendebud og udførte gode handlinger i overensstemmelse med Hans befalinger, vil få en strålende belønning: de skal opholde sig i Paradisets haver, hvor de vil nyde evig lyksalighed, der aldrig ophører. Dette er en kontrast til de vantro, som vil møde en ydmygende straf i Helvede, fordi de benægtede Allahs enhed og Hans åbenbarede budskab.

Udledte visdomme og formaninger:

• Verset minder os om, at al magt i sidste ende tilhører Allah alene, og at al jordisk magt er forbigående og uvæsentlig i sammenligning med Hans evige herredømme.
• Det opmuntrer den troende til at stræbe efter tro og gode gerninger, fordi belønningen er evig og ubeskrivelig dejlig – Paradisets haver, hvor al sorg og frygt er fjernet.
• Verset giver håb og trøst til de undertrykte troende i denne verden, idet det lover, at Allahs retfærdighed vil ske fuldt ud på Dommedag, hvor ingen uret vil forblive uafklaret.
• Det advarer samtidig mod arrogance og vantro, da konsekvensen er en ydmygende straf, og det opfordrer mennesker til at vende tilbage til Allah, før det er for sent.