Sura Al-Hajj — Vers 55

Ordforklaringer:

• Miryat (مِرْيَةٍ): Tvivl, usikkerhed eller skepsis.
• Minhu (مِنْهُ): Om det – det vil sige om Koranen.
• Baghtatan (بَغْتَةً): Pludseligt, uventet, uden forvarsel.
• Aqim (عَقِيمٍ): Bogstaveligt "ufrugtbar" – en dag uden godhed, uden nåde og uden mulighed for redning eller bod.

Tolkning af verset:

De, der fornægter sandheden og afviser troen, vil ikke ophøre med at være i tvivl og skepsis over for det, der er blevet åbenbaret for dig (Profeten Muhammad) – nemlig Koranen. Deres tvivl og benægtelse fortsætter, indtil en af to ting indtræffer: Enten kommer Dommens time (Qiyamah) pludseligt, mens de stadig er i deres vantro og uden at have forberedt sig – og så vil al mulighed for at tro og angre være forbi. Eller også rammer dem straffen på en dag, der er "ufrugtbar" – det vil sige en dag, hvor der ikke er nogen godhed, ingen nåde og ingen mulighed for at redde sig selv. De fleste fortolkere mener, at dette henviser til slaget ved Badr, hvor de vantro led et ydmygende nederlag, eller til Dommedag, hvor straffen er endelig og uden udvej. Pointen er, at de vantro vedbliver i deres tvivl og stædighed, indtil virkeligheden rammer dem – enten i denne verden eller i den næste – og da vil der ikke længere være nogen mulighed for at tro eller vende tilbage.

Lærdomme og visdom fra verset:

1. Troens sikkerhed: Dette vers viser, at troen er en gave fra Allah, og at de, der afviser den, forbliver i en tilstand af rastløshed og tvivl. Den troende skal være taknemmelig for den tryghed og vished, som troen giver hjertet.
2. Advarsel mod at udsætte: Verset advarer mod at udsætte troen og angren til i morgen. Døden eller Dommedag kan komme pludseligt, og derfor bør man skynde sig mod det gode og vende tilbage til Allah, før det er for sent.
3. Allahs retfærdighed: Selvom de vantro får tid i denne verden, så er deres ende uundgåelig – enten i form af straf her i livet eller i det hinsides. Dette minder os om, at Allahs dom altid er retfærdig, og at ingen slipper fra Hans opgør.
4. Koranens sandhed: At de vantro bliver ved med at tvivle på Koranen, selvom den er sandheden, viser, at tvivl ikke skyldes manglende beviser, men snarere hovmod og stædighed. Den troende skal derfor holde fast i Koranen med overbevisning og ikke lade sig ryste af andres skepsis.
5. Vigtigheden af at være forberedt: Verset opfordrer os til at leve i en tilstand af bevidsthed om det hinsides, så vi altid er klar til at møde Allah med et rent hjerte og gode gerninger.