Sura Al-Furqan — Vers 21

Ordforklaring:

• لَا يَرْجُونَ لِقَاءَنَا: De, som ikke håber på eller tror på mødet med Os (på dommens dag).
• لَوْلَا: Hvorfor ikke? / Burde der ikke...
• عَتَوْا عُتُوًّا كَبِيرًا: De gik for vidt i hovmod og tyranni – en ekstrem overskridelse af grænserne.

Tolkning af verset:

De vantro, som ikke tror på opstandelsen og ikke frygter mødet med deres Herre, sagde i deres hovmod og stædighed: "Hvorfor sendes der ikke engle ned til os for at bevidne, at Muhammed er en sand profet? Eller hvorfor ser vi ikke vores Herre med egne øjne, så Han selv kan fortælle os, at han er sendt?" Dette var dog ikke et oprigtigt ønske om vejledning, men derimod en undskyldning og en undvigelsesmanøvre for at afvise sandheden. Deres hovmod havde fyldt deres hjerter så meget, at de ikke kunne bøje sig for sandheden, og de overskred alle grænser i deres arrogance og tyranni ved at kræve at se Gud i denne verden, hvilket ingen skabning kan opnå. Deres krav var et udtryk for deres dybe indre stolthed og deres ekstreme oprør mod Gud.

Udledte lærdomme og formaninger:

• Troen bør bygge på ydmyghed og oprigtig søgen efter sandheden, ikke på stædige krav om mirakler, som kun tjener som undskyldninger for at afvise budskabet.
• At kræve at se Gud i denne verden er en form for hovmod og mangel på respekt for Guds majestæt, for troen på det skjulte er en del af prøvelsen i denne verden.
• At insistere på at se det overnaturlige, før man tror, er et tegn på hjertets hårdhed og en hindring for at opnå Guds vejledning.
• Den sande troende accepterer Guds åbenbaring og profeternes budskab med ydmyghed og taknemmelighed, uden at stille umulige betingelser, og dette er vejen til fred og lykke i begge verdener.