Sura Al-Furqan — Vers 49

Ordforklaring:

• "Baldeten meyten": Et dødt, goldt og goldt land, hvor der ingen planter eller liv findes.
• "An'ammen": Husdyr som kameler, køer, får og geder.
• "Anasiyye": Flertal af "insiyy", som betyder mennesker.

Tolkning af verset:

I denne vers beskriver Allah, hvordan Han sender regn fra himlen for at vække liv i et dødt land. Det vil sige, at Han lader vandet falde på et tørt og øde sted, hvor intet gror, og dermed bringer Han jorden tilbage til live ved at lade planter, grønt og afgrøder vokse frem. Dette vand tjener også som drikke for de mange husdyr og mennesker, som Allah har skabt. Verset viser således, at regnen er en nåde fra Allah, der både giver liv til jorden og opretholder livet for både dyr og mennesker. Det understreger også, at jordens opblomstring er en forudsætning for, at både dyr og mennesker kan leve og trives, da de er afhængige af planterne og vandet.

Udledte formål og visdomme:

• Verset lærer os at reflektere over Allahs skaberkraft og Hans omsorg for sine skabninger. Når vi ser regnen falde og jorden blomstre, bør vi huske på Allahs barmhjertighed og Hans evne til at give liv til det døde.
• Det minder os om, at ligesom Allah genopliver den døde jord med regn, vil Han også genoplive de døde på dommedagen. Dette styrker troen på opstandelsen og opmuntrer mennesket til at forberede sig på det hinsides.
• Verset opfordrer os til taknemmelighed over for Allah for de daglige velsignelser, vi ofte tager for givet, såsom vand og føde. Det får os til at værdsætte naturens kredsløb og erkende, at alt kommer fra Allah.
• Det lærer os også at være opmærksomme på vores ansvar over for jorden og dens ressourcer, da Allah har skabt dem til gavn for os og for dyrene. Vi bør derfor bruge dem med mådehold og respekt.