Sura Ash-Shu'ara — Vers 105

Ord og vendinger:

• قَوْمُ نُوحٍ (Noahs folk): Det folk, som profeten Noah (fred være med ham) blev sendt til.
• كَذَّبَتْ (forkastede som løgn): De benægtede og afviste sandheden.
• الْمُرْسَلِينَ (de udsendte budbringere): Profeterne og sendebudene.

Tolkning af verset:

Noahs folk forkastede deres profets budskab, og dermed forkastede de i virkeligheden alle Guds udsendte budbringere. Dette skyldes, at enhver profet, der er sendt af Gud, bekræfter de øvrige profeter og deres budskab. Når man afviser én profet, afviser man således hele kæden af guddommelige budbringere, fordi budskabet er ét og samme: at tilbede Gud alene og følge Hans vejledning. Noah sagde til sit folk: "Vil I ikke frygte Gud og afstå fra at tilbede andre end Ham? Jeg er en trofast sendebud til jer, og jeg formaner jer til at tro på Gud og adlyde mig. Jeg beder jer ikke om nogen belønning for min vejledning; min belønning er kun hos Gud, verdens Herre. Så frygt Guds straf og adlyd mig i det, jeg pålægger jer af Guds befalinger og forbyder jer af Hans forbud."

Lærdomme og visdom fra verset:

• At forkaste én profet er at forkaste alle profeter, fordi de alle bragte det samme grundlæggende budskab om Guds enhed og underkastelse.
• Dette vers viser profeternes oprigtighed og deres uselviske mission – de krævede ingen belønning fra mennesker, men søgte kun Guds tilfredshed.
• Det minder os om vigtigheden af at tro på alle Guds sendebud uden at adskille dem, hvilket styrker den muslimske tro og enhed.
• Verset opfordrer os til at reflektere over historiens gentagne mønster: at folk, der afviser sandheden, møder fortrydelse, mens de, der følger vejledningen, opnår frelse – hvilket gør os ivrige efter at søge sandheden og holde fast ved den.