Sura Ash-Shu'ara — Vers 16

Ordforklaring:

• "Fir'awn" (فرعون): Titlen på Egyptens hersker på Moses' tid, som var en tyrannisk og undertrykkende konge.
• "Rabb al-'Alamin" (رب العالمين): Herren over alle verdener – dvs. Skaberen og Opholderen af alt, der findes: mennesker, dyr, engle, jinn og alle skabninger i himlene og på jorden.

Tolkning af verset:

Efter at Allah havde besvaret Moses' bøn om at lade hans bror Aron følge med ham som støtte, og efter at have beroliget dem begge med, at Han var med dem i viden, beskyttelse og sejr, gav Han dem den direkte befaling: Gå til Farao, og sig til ham: "Vi er udsendt af Herren over alle verdener."

Bemærk, at udtrykket bruger entalsform ("jeg er udsendt") selvom der er to personer, fordi Moses var hovedbudbringeren, og Aron var hans støtte og medhjælper. Budskabet var, at de skulle kalde Farao til at lade Israels børn gå frit, så de kunne forlade Egypten og dyrke Allah alene. Dette vers viser, at missionen ikke var begrænset til Farao alene, men omfattede hele hans folk, og at de skulle fremlægge deres budskab med klarhed og autoritet, uden frygt for Faraos magt.

Udledte lærdomme og formaninger:

• Allah sender ikke sine profeter uden at give dem den nødvendige støtte – herunder viden, beskyttelse og sejr – hvilket giver den troende tryghed i at udføre Allahs befalinger.
• Budskabet om at kalde til Allah er en ære, selv når modtageren er en tyrann som Farao; man skal aldrig lade frygt for magthavere forhindre en i at formidle sandheden.
• Verset lærer os, at samarbejde mellem mennesker i gode formål er velsignet – Moses og Aron arbejdede sammen, og den der er hovedansvarlig, bærer hovedbyrden, mens støtten er en nødvendig hjælp.
• At sige "Herren over alle verdener" minder os om, at Allahs herredømme er universelt og ikke begrænset til ét folk eller én tid – en opmuntring til at have tillid til Allahs magt over alle forhold.