Sura Ash-Shu'ara — Vers 67

Betydning af ord i verset:

• "آيَةً": Et tegn, et bevis eller en lære — noget, der peger på Guds magt og visdom.
• "مُؤْمِنِينَ": Troende — dem, der tror på Gud og Hans sendebud.

Fortolkning af verset:

I det, der skete med Moses og Farao — da havet splittede sig for Moses og hans folk, så de slap sikkert over, mens Farao og hans hær druknede — ligger der et mægtigt tegn og en tydelig lære for enhver, der vil tænke sig om. Det er et klart bevis på Guds magt og på, at Moses var en sand profet. På trods af dette mirakel, der var så tydeligt og overvældende, var flertallet af Faraos folk alligevel ikke troende. De valgte at vende sig bort fra sandheden og fortsatte i deres vantro og hovmod, selv efter at de havde set Guds store tegn med egne øjne.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• Mirakler og tegn fra Gud kommer som en nåde og en påmindelse til menneskene, men tro er en hjertets sag — ingen tvinges til at tro, og selv de største tegn kan ikke tvinge en stædig sjæl til at overgive sig.
• Verset lærer os, at sandheden er klar og tydelig for den, der søger den, men at hovmod og stædighed kan forblinde selv dem, der ser mirakler med egne øjne.
• Det opmuntrer den troende til at være taknemmelig for troen, som er en gave fra Gud, og til at søge sandheden med et oprigtigt og ydmygt hjerte.
• Det minder os om, at Guds hjælp altid kommer til dem, der tror på Ham og følger Hans budbringere, og at uretfærdighed og undertrykkelse altid ender med nederlag, uanset hvor mægtig den undertrykkende part synes at være.