Sura Al-'Ankabut — Vers 52

Ordforklaringer:

• شَهِيدًا (Shahīdan): Vidne, den der bevidner og har fuldt kendskab til sagen.
• بِالْبَاطِلِ (bil-bāṭil): Det falske, alt det der tilbedes eller følges ud over Allah, såsom afguder og overtro.
• الْخَاسِرُونَ (al-khāsirūn): De tabende, dem der har lidt et stort tab i begge verdener.

Tolkning af verset:

Allah befaler sin profet Muhammad (fred være med ham) at sige til dem, der benægter sandheden og afviser budskabet: "Allah er tilstrækkelig som vidne mellem mig og jer." Han bevidner min sandfærdighed i det, jeg er sendt med, og Han bevidner jeres løgne og jeres afvisning af den rette vej, som jeg er kommet med fra Ham. Allah kender alt, hvad der er i himlene og på jorden – intet er skjult for Ham, hverken mine handlinger eller jeres. Han vil dømme mellem os med retfærdighed på Dommedag.

Derefter beskriver Allah dem, der vender sig bort fra sandheden: De, der tror på det falske – alt det, der tilbedes eller følges i stedet for Allah – og som samtidig fornægter Allah, som alene fortjener tilbedelse, på trods af de klare beviser og tegn, de har fået. Disse mennesker er de sande tabere, fordi de har byttet troen ud med vantro og derved mistet både denne verdens velsignelser og det evige liv i paradiset. Deres tab er fuldstændigt og uden mulighed for gevinst.

Udledte visdomme og frugter:

1. Den troende bør have fuld tillid til Allah og overlade dommen til Ham, når folk afviser sandheden, for Allah er den bedste vidne og dommer.
2. Allahs viden omfatter alt – intet er skjult for Ham – og denne bevidsthed giver den troende tryghed og styrke, selv når han står alene mod mange.
3. Troen på det falske og fornægtelsen af Allah fører altid til et stort tab, både i denne verden og i det hinsides, hvilket advarer os mod at følge tomme forestillinger og afguder.
4. Verset opfordrer os til at reflektere over de klare beviser, Allah har givet os, og til at vælge troen frem for vantroen, så vi ikke bliver blandt taberne.
5. Det viser islams retfærdighed: at sandheden ikke påtvinges med magt, men at man overlader dommen til Allah, som kender alle hemmeligheder og vil belønne eller straffe med fuld retfærdighed.