Sura Al-Imran — Vers 116

Betydning af udvalgte ord i verset:

• "Lan tughniya" (لَن تُغْنِيَ): At ikke kunne afværge eller beskytte mod noget.
• "Min Allahi shay'an" (مِّنَ اللَّهِ شَيْئًا): Ikke det mindste af Guds straf eller vrede.
• "Ashab an-Nar" (أَصْحَابُ النَّارِ): Ildens folk, som er knyttet til og forbliver i den.
• "Khalidun" (خَالِدُونَ): Evigt og uendeligt blivende.

Forklaring af verset:

Dette vers fastslår en vigtig sandhed om dem, der afviser troen på Allah og Hans sendebud. Uanset hvor store rigdomme de ejer, eller hvor mange børn de har, så vil disse ting ikke kunne hjælpe dem på nogen måde over for Allah. Deres formue kan ikke bruges som løsesum for at frikøbe dem fra straf, og deres børn kan ikke yde dem beskyttelse eller støtte mod Guds afgørelse. Tværtimod kan disse ting endda blive en kilde til yderligere fortrydelse og sorg for dem på Dommens dag, fordi de stolede på dem i stedet for at tro. Verset afslører derefter deres endelige skæbne: De er ildens folk, som vil forblive i den evigt uden nogen udvej eller flugt. Dette er en klar advarsel om, at verdslige goder og familieforhold ikke har nogen værdi i det hinsides, hvis de ikke er ledsaget af tro og retskaffen handling.

Visdom og lærdomme fra verset:

• Troen er den eneste sande kilde til frelse; ingen materielle goder eller sociale relationer kan erstatte den.
• Rigdom og børn er en prøve og en velsignelse fra Allah, men de er ikke et mål i sig selv – de skal bruges til at opnå Guds tilfredshed.
• Verset opmuntrer den troende til at investere sine ressourcer og sin tid i det, der bringer nærhed til Allah, frem for at blive forblindet af verdslig stolthed.
• Det giver håb til dem, der har lidt af verden, men har tro, for deres belønning hos Allah er langt større end alt, hvad de vantro har samlet.
• Advarslen om evig straf for de vantro tjener som en påmindelse til muslimer om at være taknemmelige for troens gave og at handle i overensstemmelse med dens krav.