Sura Al-Imran — Vers 19

Ordforklaring:

• Ad-din: Religionen, troen, eller den måde, man tilbeder og følger Gud på.
• Al-Islam: At overgive sig til Gud alene med lydighed og underkastelse.
• Baghyan: Uretfærdig adfærd, misundelse og fjendtlighed, ofte drevet af ønsket om magt eller verdslige goder.
• Ayaat Allah: Guds tegn og beviser, både de åbenbarede skrifter og de skaberværkets tegn, der vidner om Hans enhed.

Tolkning af verset:

Den religion, som Gud har accepteret og er tilfreds med for hele menneskeheden, er Islam – det vil sige fuldstændig overgivelse til Gud alene gennem lydighed mod Ham og oprigtig tilbedelse af Ham, samt tro på alle Hans sendebud, fra den første til den sidste, Muhammed (fred være med ham). Efter Muhammeds udsendelse accepterer Gud ingen anden religion end den, han bragte, for hans budskab bekræfter og fuldender alle tidligere åbenbaringer.

De jødiske og kristne skriftfolk var ikke uenige om sandheden, før beviset og den klare viden nåede dem gennem deres egne skrifter, som forudsagde Muhammeds komme og kaldte til den samme ene Gud. Deres uenighed opstod ikke af uvidenhed, men af misundelse, indbyrdes fjendskab og jagt på verdslig magt og position. De splittede sig i sekter og grupper, selvom sandheden var klar for dem.

Den, der fornægter Guds tegn – både de åbenbarede vers og de naturlige tegn, der peger på Hans eksistens og enhed – skal vide, at Gud er hurtig til at aflægge regnskab. Intet skjuler sig for Ham, og Han vil gengælde enhver handling på Dommedagen, som er nært forestående, for alt, der kommer, er nært for Gud.

Udledte visdomme og formaninger:

Dette vers lærer os, at Islam ikke er en ny religion, men den samme sandhed, som alle profeter kaldte til – fra Adam til Muhammed. Det viser os, at kærlighed til sandheden og oprigtighed er nøglen til enhed, mens misundelse og magtbegær er kilden til splittelse og konflikt. Verset opfordrer os til at søge viden med ydmyghed og ikke lade verdslige interesser fordreje vores forståelse af Guds budskab. Det minder os også om, at vi altid er ansvarlige over for Gud, og at Hans retfærdighed er uundgåelig – hvilket giver os håb om, at sandheden altid vil sejre, og at ingen uret forbliver ustraffet. Denne bevidsthed om Guds nærvær og Hans hurtige regnskab opfordrer os til at leve et liv i oprigtighed, retfærdighed og fred med hinanden.