Sura Al-Imran — Vers 66

Betydning af ord i verset:

• Hā antum hā’ulā’i: "Ja, I er de samme" – en tiltaleform, der understreger, at det er netop dem, der tales til.
• Ḥājajtum: I argumenterede eller diskuterede med beviser.
• Fīmā lakum bihī ʿilm: I det, I har viden om – dvs. det, der er nævnt i jeres egne skrifter (Toraen og Evangeliet).
• Falima tuḥājjūn: Hvorfor argumenterer I så?
• Fīmā laysa lakum bihī ʿilm: I det, I ikke har viden om – dvs. sagen om profeten Abraham (fred være med ham), som ikke er detaljeret beskrevet i jeres bøger.
• Allāhu yaʿlamu wa antum lā taʿlamūn: Allah kender sandheden, mens I ikke kender den.

Fortolkning af verset:

Dette vers henvender sig direkte til de skriftlærde blandt jøder og kristne, som diskuterede med profeten Muhammed (fred og velsignelser være med ham) om spørgsmål, de havde kendskab til fra deres egne åbenbarede bøger – såsom forhold omkring Moses og Jesus (fred være med dem). Verset irettesætter dem ved at sige: I argumenterede tidligere om det, I havde viden om fra jeres skrifter, og nu argumenterer I også om det, I slet ikke har viden om – nemlig sagen om profeten Abraham (fred være med ham) og hans religion. Abrahams historie og hans sande budskab er ikke detaljeret og klart beskrevet i jeres bøger, så hvorfor kaster I jer ud i diskussioner om noget, I ikke kender? Allah alene kender sandheden om Abrahams liv og religion, mens I ikke har nogen viden om det. Verset påpeger dermed det ulogiske i deres adfærd: at de argumenterer både om det, de kender, og om det, de ikke kender, uden nogen form for viden eller belæg.

Udledte lærdomme og formaninger:

1. Vidensbaseret dialog: En muslim bør kun udtale sig om det, han har viden om, og undgå at diskutere emner uden belæg. Dette afspejler oprigtighed og ansvarlighed i tale.
2. At erkende egne begrænsninger: Mennesket skal ydmygt erkende, at Allahs viden omfatter alt, mens menneskets viden er begrænset. Dette opfordrer til at søge sandheden hos Allah og Hans åbenbarede vejledning.
3. At undgå hovmodig argumentation: Verset advarer mod at diskutere med arrogance og uden viden, hvilket skader både en selv og andre.
4. At stole på Allahs viden: I tvivlsspørgsmål bør en troende overlade det skjulte til Allah og ikke spekulere eller føre meningsløse diskussioner.
5. Islams oprigtighed: Verset viser, at islam opfordrer til ærlighed og videnskabelig tilgang i religiøse spørgsmål, hvilket gør religionen til en religion af klarhed og sandhed – og dette gør den nær og kær for enhver, der søger sandheden.