Sura Al-Imran — Vers 67

Ord- og udtryksforklaring:

• Ḥanīf (حنيف): En person, der vender sig bort fra al falsk religion og oprigtigt søger den rene, monoteistiske tro – troen på én eneste Gud.
• Muslim (مسلم): En, der overgiver sig helt til Guds vilje og følger Hans befalinger.
• De jødiske og kristne betegnelser: Henviser til de religiøse fællesskaber, der opstod efter profeten Abrahams tid.

Fortolkning af verset:

I dette vers renser Allah den Almægtige profeten Abraham (fred være med ham) for de falske påstande, som nogle fremsatte. Nogle jøder hævdede, at Abraham var jøde, og nogle kristne hævdede, at han var kristen, mens de arabiske polyteister påstod, at han var på deres vej. Allah afviser alle disse påstande klart og tydeligt: Abraham var hverken jøde eller kristen, for disse to religioner opstod først længe efter hans tid. Han var derimod en ḥanīf – en der vendte sig bort fra al afvigelse og falskhed – og en muslim, det vil sige en, der overgav sig fuldstændigt til Allah og adlød Ham alene. Han var på ingen måde blandt dem, der tilskriver Allah medhjælpere (polyteisterne).

Visdom og lærdomme fra verset:

• Verset lærer os, at sand tro og ægte fromhed ikke måles ved navne eller etiketter, men ved oprigtig hengivelse til Allah alene.
• Det viser, at profeten Abraham er et fælles forbillede for alle troende, fordi hans tro var ren og fri for enhver form for afguderi.
• Verset opfordrer os til at følge Abrahams eksempel ved at vende os bort fra alle former for falsk religion og i stedet søge den rene, oprigtige monoteisme, som er kernen i islam.
• Det minder os om, at vi ikke skal lade os forlede af folks påstande eller traditioner, men altid vende tilbage til kilderne og den sande lære, som Allah har åbenbaret.