Sura Luqman — Vers 17

Ordforklaringer:

• Aqim al-salah: Udfør bønnen fuldstændigt og korrekt med alle dens betingelser, søjler og pligter.
• Al-ma'ruf: Alt det gode og rigtige, som islam påbyder, og som fornuften og naturen anerkender som godt.
• Al-munkar: Alt det onde og forkastelige, som islam forbyder, og som fornuften og naturen frastødes af.
• Azm al-umur: De handlinger og påbud, som Allah har forpligtet og gjort obligatoriske, og som kræver fast beslutsomhed og ihærdighed.

Tolkning af verset:

I dette vers videregiver Luqman den næstsidste af sine visdomsfulde formaninger til sin søn. Han siger: "Min kære søn, oprethold bønnen" – det vil sige, udfør den på den mest fuldkomne måde med alle dens betingelser, søjler og pligter, både i dens ydre handlinger og indre ydmyghed. "Og påbyd det gode" – opfordr andre til alt det, der er godt og rigtigt, med venlighed, mildhed og visdom, og start med dig selv. "Og forbyd det onde" – afhold andre fra alt det, der er forkasteligt og skadeligt, med takt og hjertevenlig formaning. "Og vær tålmodig over for det, der rammer dig" – bær tålmodigt den modgang og de skader, du måtte møde fra mennesker, når du påbyder det gode og forbyder det onde, uden at opgive din mission eller blive vred. "Sandelig, dette hører til de ting, som Allah har forpligtet og gjort obligatoriske" – det vil sige, at disse formaninger er blandt de vigtigste og mest alvorlige påbud, som Allah har pålagt sine tjenere, og som der ikke er noget valg eller nogen undskyldning for at forsømme. De kræver fast beslutsomhed, ihærdighed og udholdenhed.

Udledte visdomme og frugter:

1. Bønnens centrale rolle: Verset viser, at bønnen er grundpillen i troen og den første handling, man skal sikre hos sig selv og sine nærmeste, før man påvirker andre.
2. Opfordring til det gode og advarsel mod det onde: Det er en kollektiv pligt for det muslimske samfund at opretholde moral og retfærdighed, men det skal gøres med visdom, mildhed og hjertevenlighed for at opnå den ønskede effekt.
3. Tålmodighedens nødvendighed: Enhver, der kalder til godhed, må forvente modstand og ubehageligheder, og tålmodighed er nøglen til at overvinde disse udfordringer uden at miste målet af syne.
4. Vigtigheden af at starte med sig selv: Luqmans formaning begynder med bønnen – en personlig pligt – før den sociale pligt med at påbyde og forbyde, hvilket understreger, at man først skal rette sig selv, før man retter andre.
5. Guddommelig forpligtelse: Når noget er en del af Allahs faste påbud, bliver det en kilde til styrke og velsignelse, og den troende udfører det med overbevisning og helhjertethed, velvidende at Allah aldrig lader en god handling gå til spilde.
6. Omsorgsfuld opdragelse: Verset afspejler en kærlig faders omsorg for sin søns åndelige og moralske udvikling, hvilket inspirerer forældre til at prioritere deres børns opdragelse med visdom og kærlighed.