Sura Luqman — Vers 18

Ordforklaring:

• تُصَعِّرْ خَدَّكَ: At vende sit ansigt bort fra andre i hovmod og foragt.
• مَرَحًا: At gå med indbildsk stolthed og overmodighed.
• مُخْتَالٍ: Den, der er indbildsk og stolt i sin gang.
• فَخُورٍ: Den, der praler af sig selv og sine ejendele over for andre.

Tolkning af verset:

Dette vers er en del af den vise Luqmāns formaninger til sin søn, og det indeholder to vigtige forbud mod moralsk forkastelig opførsel:

For det første: "Vend ikke dit ansigt bort fra mennesker" – dette betyder, at man ikke skal vende sit ansigt væk fra andre, når man taler med dem eller de taler med en, som et udtryk for hovmod og ringeagt. Man skal derimod møde mennesker med et venligt og imødekommende ansigt, uanset deres status.

For det andet: "Gå ikke på jorden med overmodighed" – dette forbyder at gå med en indbildsk og stolt gangart, hvor man gør sig stor og vigtig over for andre. Herefter følger begrundelsen: "Sandelig, Allah elsker ikke enhver, der er indbildsk og pralende" – det vil sige den, der er hovmodig i sin gang og opførsel, og som praler af de goder, han har fået, uden at takke Allah for dem, men tværtimod bruger dem til at nedgøre andre.

Udledte visdomme og formaninger:

• Dette vers lærer os den ædle islamske moral: ydmyghed i omgang med mennesker og afstand fra hovmod og arrogance.
• Det viser, at en muslim skal være venlig og imødekommende i sin fremtræden, uanset om man taler med rig eller fattig, høj eller lav.
• Det understreger, at Allah elsker de ydmyge og hader de hovmodige, hvilket opmuntrer os til at rense vores hjerter for stolthed og i stedet fylde dem med taknemmelighed over for Allahs gaver.
• Verset minder os om, at al skønhed og styrke, vi har, er fra Allah, og derfor bør vi ikke bruge den til at hæve os over andre, men snarere til at hjælpe og være gavnlige for samfundet.
• Det opfordrer os til at være et godt forbillede for andre, især for vores børn og de yngre generationer, ligesom Luqmān gjorde med sin søn.