Sura As-Saffat — Vers 161

Ordforklaringer:

• "فَإِنَّكُمْ": betyder "I" – henvendt til de vantro og afgudsdyrkere.
• "وَمَا تَعْبُدُونَ": betyder "og det, I dyrker" – dvs. de afguder og idoler, som de tilbeder ud over Allah.

Tolkning af verset:

Dette vers er en del af en sammenhæng, hvor Allah henvender sig til de vantro i Mekka, som afviste profetens budskab og fortsatte med at dyrke deres afguder. Verset siger: "I – I vantro – og det, I dyrker af afguder og idoler ud over Allah..." Meningen er at understrege, at hverken de selv eller deres afguder har nogen magt til at føre nogen vild eller beskytte nogen mod Allahs vilje. De kan hverken skade eller gavne, og deres tilbedelse er nytteløs. Allah fortsætter i de følgende vers med at gøre det klart, at ingen kan føres vild, medmindre Allah har bestemt det, og at de, der følger dem, kun er dem, som Allah har dømt til Helvede på grund af deres ondskab og vantro. Verset tjener som en skarp påmindelse om afgudernes magtesløshed og de vantros vildfarelse.

Udledte lærdomme og formaninger:

1. Afguder og falske guder har ingen magt – hverken til at føre nogen på vildspor eller til at hjælpe deres tilbedere. Dette lærer den troende at sætte sin lid udelukkende til Allah og ikke lade sig skræmme eller forlede af falske kræfter.
2. Allahs fulde kontrol over alt – intet sker uden Hans vilje og bestemmelse. Dette styrker troen på, at Allah er den eneste, der styrer skæbnen, og at ingen kan ændre Hans dom.
3. Advarsel mod vantro og afgudsdyrkelse – verset advarer mod at følge blinde traditioner eller tilbede noget uden for Allah, da dette fører til fortabelse.
4. Opmuntring til at reflektere over tilbedelsens genstand – den troende opfordres til at overveje, hvad han eller hun tilbeder, og sikre sig, at tilbedelsen er rettet mod Allah alene, hvilket er kernen i islam og kilden til fred og lykke i denne verden og den næste.