Sura An-Nisa — Vers 41

Ord og betydninger:

• شَهِيدٍ: Vidne, som på Dommedag vil vidne om, hvad hans folk gjorde af godt og ondt.
• مِن كُلِّ أُمَّةٍ: Fra hvert eneste folk/samfund, der har eksisteret.
• عَلَىٰ هَٰؤُلَاءِ: Over for disse – dvs. de nævnte folk/samfund.

Tolkning af verset:

Dette vers stiller et retorisk spørgsmål for at vække eftertanke og advarsel: Hvordan vil tilstanden være for de vantro og syndere på Dommedag, når Vi (Allah) fremkalder et vidne fra hvert eneste folk – nemlig deres egen profet – som vil vidne om, hvad de gjorde i deres jordiske liv? Og når Vi (Allah) fremkalder dig, Muhammad, som vidne over for disse folk – dvs. over for din egen ummah (nation) og over for alle de tidligere folk, fordi du er den sidste profet og et vidne over alle mennesker? På den dag vil sandheden blive åbenbaret, og ingen vil kunne benægte eller skjule noget. Profeterne vil vidne om, at de har overbragt budskabet, og folkene vil blive holdt ansvarlige for deres handlinger. Dette spørgsmål understreger, at situationen på Dommedag vil være yderst alvorlig og frygtindgydende for dem, der ikke troede.

Udledte lærdomme og formaninger:

1. Profeternes vidnesbyrd – Hver profet vil vidne over sit folk, hvilket viser, at ingen undskyldning vil blive accepteret på Dommedag, fordi budskabet blev overbragt klart.
2. Profeten Muhammads særlige status – Han er vidne over hele menneskeheden, hvilket understreger, at hans budskab er universelt og gælder for alle folk og tider.
3. Vigtigheden af at følge profetens vej – Da han vil vidne over os, må vi bestræbe os på at følge hans lære, så vidnesbyrdet bliver til vores fordel og ikke imod os.
4. Alvoren i Dommedag – Verset vækker frygt og eftertanke, hvilket får den troende til at tage sin religion alvorligt og forberede sig på den store dag.
5. Allahs retfærdighed – At bringe vidner fra hvert folk viser, at Allah er fuldkommen retfærdig, og at ingen vil blive dømt uden beviser.