Sura An-Nisa — Vers 50

Betydning af ord i verset:

• "Yaftarūna" (يفترون): De opfinder løgne og påfund uden grundlag.
• "Al-Kadhib" (الكذب): Løgnen, som er det modsatte af sandheden.
• "Ithman mubīnan" (إثمًا مبينًا): En synd, der er tydelig og åbenbar, som ingen kan være i tvivl om.

Tolkning af verset:

Se, o Muhammad, med undren på disse mennesker, der påstår, at de er rene og uden synd, og som ændrer Guds åbenbarede skrifter for at retfærdiggøre deres handlinger. De opfinder løgne om Gud, som er ophøjet og ren for alt, hvad de tillægger Ham. De hævder, at Gud har befalet dem ting, som Han aldrig har befalet, og de beskriver sig selv med egenskaber, som de ikke besidder. Denne løgn er tilstrækkelig som en klar og åbenbar synd, der afslører deres vildfarelse og fordærvede tro. Gud er langt hævet over deres påfund, og deres løgne vil vende tilbage mod dem selv som en byrde, de skal bære.

Lærdomme og visdom fra verset:

• Løgn om Gud er blandt de største synder, og den afslører hjertets fordærv og manglende frygt for Gud.
• At tilskrive Gud noget, Han ikke har sagt, er en alvorlig handling, der kræver omvendelse og tilbagevenden til sandheden.
• Verset opfordrer os til at være sandfærdige i vores tale om Gud og religionen og til at undgå at fordreje skrifterne eller tillægge Gud egenskaber, som ikke er Hans.
• Det minder os om, at Gud ser alt, og at ingen løgn kan skjule sig for Ham, selvom mennesker måtte tro, at de kan bedrage andre.
• For den troende er dette en opfordring til at vogte sin tunge og sine handlinger, så de er i overensstemmelse med Guds åbenbaring og ikke med egne ønsker.