Sura An-Nisa — Vers 73

Betydning af ord i verset:

• "Fadl" (فضل): Gode, gunst, sejr eller krigsbytte, som Allah skænker de troende.
• "Mawaddah" (مودة): Kærlighed, venskab og inderlig hengivenhed.
• "Fawzan 'Aziman" (فوزًا عظيمًا): En stor sejr eller en rigelig andel af det gode.

Tolkning af verset:

Dette vers afslører hyklerens sande natur og hans skiftende holdning afhængigt af omstændighederne. Når de troende rammes af modgang, nederlag eller vanskeligheder, trækker hykleren sig væk og undlader at deltage i kampen. Men hvis Allah skænker de troende en sejr, rigeligt krigsbytte eller en gunst, så fortryder hykleren sin beslutning og siger med beklagelse og misundelse – som om der aldrig havde eksisteret noget venskab eller kærlighed mellem ham og de troende: "Åh, var jeg dog sammen med dem, så jeg kunne opnå en stor sejr og få del i det gode, de har opnået!" Han længes ikke efter troen eller kampen for Allahs sag, men udelukkende efter de materielle gevinster og det verdslige udbytte. Denne udtalelse afslører hans hykleri, fordi han på den ene side lod som om han var en del af fællesskabet, men på den anden side viser han nu, at han ikke har nogen ægte forbindelse til de troende – hverken i hjertet eller i handling.

Lærdomme og visdom fra verset:

1. Oprigtighed i troen er grundlaget for enhver handling – den, der søger det verdslige, vil kun få det verdslige, mens den, der søger Allahs tilfredshed, vil opnå både det verdslige og det evige.
2. Hykleriets kendetegn er, at det er bundet til egeninteresse og skifter med omstændighederne; den sande troende er derimod fast og står ved sin tro i både medgang og modgang.
3. Venskab og broderskab i islam er ikke kun ord, men en oprigtig forbindelse, der viser sig i handlinger – især i svære tider, hvor man støtter hinanden og deltager i det, der gavner fællesskabet.
4. Allahs gunst og sejr er en prøve for menneskene: Vil de takke og bruge det i lydighed mod Ham, eller vil de misunde og fortryde? Den, der er oprigtig, glæder sig over sine brødres succes, mens hykleren kun tænker på sig selv.
5. At længes efter det gode og det rette er prisværdigt, hvis det kommer fra et oprigtigt hjerte, der ønsker at handle og ofre sig for Allahs sag – ikke af misundelse eller verdslig begær.